Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kølemaskiner leverer øget brændstofeffektivitet

Onsdag 20. maj 2026 kl: 12:06
Af: Redaktionen

Kølemaskiner leverer øget brændstofeffektivitet
(Foto: Carrier Transicold)

Sammenlignende test med en metode, der afspejler virkelige driftsforhold frem for kontrollerede miljøer viser, at Carrier Transicold-enheder har en høj brændstofeffektivitet

Nye sammenlignende test, som Carrier Transicold har fået udført på kundeejede enheder med en metode, der afspejler virkelige driftsforhold frem for kontrollerede miljøer, viser, at Carrier Transicolds Vector-trailerkøleenheder leverer betydelig brændstofeffektivitet og besparelser. 


Testene evaluerede Carrier Transicolds enkeltrums-systemer Vector S 15 og Vector High Efficiency (HE) 17, og Carrier Transicold peger på, at resultaterne stemmer overens med det, flådeoperatører har rapporteret fra den daglige drift - at Carrier Transicolds enheder har et lavere brændstofforbrug uden at gå på kompromis med temperaturydelsen. Dermed understøtter de direkte operatørernes bæredygtighedsmål såvel som deres bundlinje.  


Under de sammenlignende test, der blev gennemført under en række forskellige driftsforhold, havde Vector S 15 over 30 procent højere brændstofeffektivitet ved kontinuerlig drift og mere end 20 procent ved start/stop-drift sammenlignet med en tilsvarende konkurrerende enhed, hvilket resulterede i en direkte reduktion af brændstofudgifter og emissioner for flådeoperatører under virkelige forhold. 


Til applikationer med højere krav øger den mere kraftfulde Vector HE 17 ifølge Carrier Transicold effektiviteten yderligere og opnår op til 16 procent højere effektivitet end Vector S 15 takket være avanceret inverterteknologi, der tilpasser ydelsen til det faktiske belastningsbehov. 


- De stigende brændstofpriser påvirker allerede indkøbsbeslutningerne i transport- og logistiksektoren, og flåderne leder efter dokumenterede svar, ikke løfter, lyder det fra Scott Dargan, der er Senior Director & General Manager, Europe, Middle East & Africa, Carrier Transicold. 


- Vores seneste testresultater bekræfter, at Carrier Transicolds enheder giver målbare brændstofbesparelser på et tidspunkt, hvor hver levering og hver liter brændstof tæller. Det er udgangspunktet for os til at skræddersy vores løsninger yderligere og introducere kunderne til vores nyeste kølekædeteknologier for yderligere at reducere brændstofforbruget, optimere flådens ydeevne og maksimere driftseffektiviteten, siger han videre.


Den semielektriske Carrier Transicold Vector S 15 har et motordesign med variabel hastighed, der leverer 15 kW kølekapacitet. Ved at udnytte avanceret teknologi til at levere høj kapacitet og optimeret brændstoføkonomi giver den bæredygtighedsfordele, herunder de 30 procent brændstofbesparelser, der blev set i de sammenlignende tests. 


Carrier Transicolds Vector HE 17 har en elektrisk drevet economised scroll-kompressor kombineret med inverterteknologi, som løbende tilpasser kompressorhastighed og belastning for at imødekomme kølebehovet. Med Vector HE 17 får operatører også stærk ydeevne ved elektrisk drift, enten når enheden er tilsluttet elnettet på depotet eller på vejen via Carrier Transicolds eCool-chassismonterede batteripakke. 


Ud over selve enhedsdesignet hjælper Carrier Transicold med at forbedre brændstofeffektiviteten gennem en bred portefølje af løsninger, herunder solpaneler til at reducere motorbelastningen, BluEdge-serviceaftaler til proaktivt at beskytte ydeevnen og styre omkostningerne samt Lynx Fleet til overvågning i realtid og databaserede effektivitetsforbedringer. For kunder, der ønsker helt at eliminere forbruget af fossilt brændstof, er Carrier Transicold også med i omstillingen mod fuldt elektriske kølekædeløsninger på tværs af hele sit program.  



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kølemaskiner leverer øget brændstofeffektivitet
- Tysk producent slutter den elektriske række med en ny 16 tons lastbil
- De mest brændstoføkonomiske nogensinde
- Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Vi så på brint og busser i Bonn
- Energikoncern kom ud af 2025 med 740 millioner kroner i overskud efter skat
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst