Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
Onsdag 31. maj 2023 kl: 11:30
Af: Lissi Lissi Andersen Roost, Partner, advokat (H), ph.d., Andersen PartnersVoldgiftsbehandling er en yndet tvistløsningsmodel i erhvervsforhold. Selvom parterne ofte skal betale mere for voldgiftsdommernes arbejde end for de retsafgifter, der forfalder i forbindelse med behandlingen af en civil retssag ved de ordinære domstole, får parterne med voldgiftsbehandlingen ofte en hurtigere afgørelse af deres tvister end ved de ordinære danske domstole, hvor sagsbehandlingstiderne fortsat er stigende. I tillæg hertil sker voldgiftsbehandlingen altid bag ”lukkede døre”, ligesom voldgiftsafgørelsen i modsætning til domme fra for eksempel Sø- og Handelsretten ikke offentliggøres
Voldgiftsbehandling skal dog aftales mellem parterne, mens brugen af det almindelige domstolssystem er reguleret ved lov. Derfor har det stor betydning, hvordan voldgiftsaftalen konkret er formuleret i forhold til, om en sådan aftale er gyldig eller ej. Der kan således være krav til voldgiftsaftalens indhold i for eksempel transportlovgivningen, som parterne måske ikke umiddelbart har i tankerne, når voldgiftsaftalen bliver formuleret.
Det handler en ny dom afsagt af Sø- og Handelsretten blandt andet om.
Dommen forholder sig til en bestemmelse i CMR-loven, som giver parterne i en aftale om international landevejstransport mulighed for at aftale, at tvister skal afgøres ved voldgift. Det skal dog af voldgiftsaftalen fremgå, at voldgiftsretten skal anvende CMR-konventionen eller en samstemmende lov, før voldgiftsaftalen er gyldig i henhold til CMR-loven.
Om sagen:
Afsender S og transportselskabet L havde indgået en aftale om transport af et parti aluminiumsspoler, som blev beskadiget under transporten.
S og L havde den 1. juli 2020 indgået en overordnet rammeaftale om transport i form af ”trucking and freight forwarding services”. I denne rammeaftale havde parterne besluttet, at eventuelle tvister skulle afgøres ved voldgift efter den norske lov om vegfraktavtaler, som er i overensstemmelse med CMR-konventionen.
Der var ikke angivet specifikke transporter i rammeaftalen, men rammeaftalen skulle gælde i en bestemt periode med mulighed for forlængelse.
I forbindelse med indgåelsen af en aftale om en konkret transport mellem S og L i henhold til rammeaftalen havde S i fragtbrev af den 28. juni 2021 anført, at transporten var reguleret af CMR-konventionen i henhold til den norske lov om vegfraktavtaler. Det følger endvidere af parternes argumenter fremført ved Sø- og Handelsretten, at parterne havde aftalt, at transporten den 28. juni 2021 skulle reguleres af CMR-loven, uanset hvad der ellers var aftalt.
Sø- og Handelsretten skulle derfor tage stilling til, om voldgiftsaftalen i rammeaftalen var blevet tilsidesat ved fragtbrevet udstedt i forhold til den konkrete transport. Hvis ikke, skulle Sø- og Handelsretten dernæst tage stilling til, om voldgiftsaftalen var gyldig og derfor forhindrede, at Sø- og Handelsretten traf afgørelse om parternes tvist i anledning af den konkrete transport.
Dommen:
Retten fandt, at rammeaftalen gjaldt for alle ”trucking and freight forwarding Services”, som L skulle udføre for S.
Retten anså det ikke for en fravigelse af rammeaftalens vilkår om voldgift, at det var angivet i fragtbrevet af den 28. juni 2021, at transporten var reguleret af CMR-konventionen i henhold til den norske lov om vegfraktavtaler, fordi CMR-konventionen og den norske lov om vegfraktavtaler netop giver parterne mulighed for at aftale voldgiftsbehandling af deres tvister.
Retten gik derefter over til at vurdere, om værnetingsreglerne i CMR-loven var til hinder for, at det i rammeaftalen var aftalt, at alle tvister opstået på baggrund af rammeaftalen skulle afgøres i Oslo, Norge. Her fastslog retten, at det ikke var problematisk, at det i rammeaftalens bestemmelse om voldgift var fastsat, at eventuelle tvister skulle afgøres i Oslo.
Derefter gik retten videre til at vurdere, om der på baggrund af CMR-lovens bestemmelse om voldgiftsbehandling var grundlag for at tilsidesætte rammeaftalens voldgiftsklausul på grund af ugyldighed.
Her fandt retten, at der ikke efter CMR-loven er et krav om, at den samtidige bestemmelse om anvendelse af CMR-konventionen eller en hermed samstemmende lov skal være udtrykkelig eller stå i direkte sammenhæng med bestemmelsen om voldgift.
Retten lagde i denne forbindelse vægt på, at det fulgte af rammeaftalen, at tvister skulle afgøres efter den norske lov om vegfraktavtaler, som er i overensstemmelse med CMR-konventionen. Det medførte ifølge retten, at den norske lov om vegfraktavtaler skulle anvendes af en eventuel voldgiftsret.
Sø- og Handelsretten fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte rammeaftalens bestemmelse om voldgift som ugyldig, da det samtidig med voldgiftsaftalen var bestemt, at voldgiftsretten skulle anvende en lov, der er i overensstemmelse med CMR-konventionen. Da Sø- og Handelsretten derfor ikke var kompetent til at behandle parternes tvist, afviste Sø- og Handelsretten den anlagte sag, som i stedet skulle anlægges ved den aftalte voldgiftsret.
Kommentar:
Med dommen fastslås det, at parterne i en rammeaftale om transport- og speditionsydelser kan aftale, at tvister skal afgøres ved voldgift. Det er dog meget vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at hvis en tvist derefter opstår i forbindelse med en konkret international landevejstransport af gods underlagt CMR-loven, så er det et yderligere krav, for at voldgiftsaftalen mellem parterne er gyldig, at det af voldgiftsaftalen eller rammeaftalen i øvrigt fremgår, at voldgiftsretten skal anvende CMR-loven ved afgørelse af tvisten.
I modsat fald vil voldgiftsaftalen være ugyldig i medfør af CMR-loven. Der bør derfor udvises stor omhu ved formuleringen af rammeaftaler om spedition og transport, så det sikres, at eventuelle voldgiftsaftaler heri også overholder dette krav.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |