Tirsdag 21. juni 2022 kl: 17:05

Af bestemmelsen i artikel 5 følger det således, at et grønkortbureau inden for et år fra betalingen til skadelidte skal sende en anmodning om refusion til forsikringsselskabet, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller, hvis det er aktuelt, til det relevante grønkortbureau. Ifølge aftalens artikel 6, stk. 1, stiller hvert grønkortbureau garanti for, at dets medlemmer (forsikringsselskaberne) refunderer beløb, der er krævet i medfør af artikel 5.

På denne baggrund finder landsretten, at DFIM ikke på grundlag af bestemmelserne i grønkortaftalen kan gives medhold i sine regreskrav mod [udlejeren], der ikke er et forsikringsselskab, og hvis forhold hverken direkte eller indirekte er reguleret i eller berørt af grønkortaftalen, sammenlign herved også § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i DFIM’s vedtægter, hvoraf det følger, at DFIM’s medlemmer (forsikringsselskaberne) er forpligtet til på anfordring at refundere skadesbeløb, som DFIM har udlagt.”


Landsretten fandt heller ikke, at DFIM havde godtgjort, dels at der eksisterer en generel praksis, hvorefter et grønkortbureau, der har imødekommet en refusionsanmodning fra et andet grønkortbureau, får sit regreskrav dækket af en anden aktør end et forsikringsselskab, dels at [udlejeren] i givet fald er bundet af en sådan praksis.


Landsretten anførte i den forbindelse, at den tidligere tyske praksis fra Bundesgerichtshof om 50/50-fordeling af erstatningsbyrden ved dobbeltforsikring af trækker og trailer ikke efter Landsrettens vurdering uden videre kan udstrækkes til også at omfatte et tilfælde, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber. 


I relation til fordelingsnøglen aftalt mellem de spanske motorforsikringsselskaber anførte landsretten, at der ikke var noget grundlag for, at den nævnte aftale indgået mellem spanske forsikringsselskaber, i praksis uden videre kan udstrækkes til også at omfatte et tilfælde, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber.


Da DFIM ifølge landsretten ikke havde påvist, at der eksisterer en generel praksis på grønkortområdet af den ovenfor skitserede karakter, kunne DFIM allerede af denne grund ikke ifølge Østre Landsret gives medhold i sine regreskrav.


DFIM har som allerede anført valgt at anke dommen til Højesteret, der nu skal tage stilling til, om regreskravene er berettiget.


Perspektiver
Sagerne rejser mange spørgsmål af betydning for ejere og brugere af dansk indregistrerede sættevogne, der ikke har en selvstændig ansvarsforsikring og bruges i Tyskland og Spanien.


DFIM anførte tilbage i 2014 og gentog under sagerne for Østre Landsret mod den danske udlejer, at dansk indregistrerede sættevogne og trailere er uforsikrede, når de bliver trukket i udlandet af trækkere indregistreret i andre lande end Danmark, medmindre der er udtaget en selvstændig ansvarsforsikring på sættevognene/trailerne. 


På den baggrund har de danske motoransvarsforsikringsselskaber i mange år markedsført og solgt traileransvars-/hængeransvarsforsikringer (ofte sammen med en kaskoforsikring) til ejere og brugere af dansk indregistrerede trailere, der benyttes i udlandet sammen med udenlandsk indregistrerede trækkere.


Højesterets afgørelse i sagerne kan derfor få betydning for, om disse traileransvars/hængeransvarsforsikringer på dansk indregistrerede trailere fremadrettet er nødvendige at tegne.


Ironisk nok har de samme forsikringsselskaber oplyst til ejere og brugere af dansk indregistrerede hobbytrailere og campingvogne, at de ikke har pligt til at tegne en ansvarsforsikring af disse, under henvisning til at hobbytrailerne og campingvognene ifølge den danske lovgivning er dækket af det motordrevne køretøjs motoransvarsforsikring. 


Denne information indeholder intet forbehold om, at dette kun gælder, når hobbytraileren og campingvognen er efterspændt et dansk indregistreret motordrevet køretøj. Den danske lovgivning er imidlertid ens i forhold til spørgsmålet om ansvarsforsikringspligt, når det gælder sættevogne, hobbytrailere og campingvogne - og det samme gælder den tyske lovgivning, der foreskriver en selvstændig ansvarsforsikring på hver tysk indregistreret enhed, uanset om der er tale om sættevogne, hobbytrailere eller campingvogne.


Andersen Partners fører sagerne for udlejeren af de dansk indregistrerede trailere, og besvarer derfor gerne eventuelle spørgsmål til sagerne.