Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
Torsdag 4. februar 2021 kl: 16:14
Af: advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, stud.jur. Mette Christiansen og stud.jur. Carl-Erik Lauritzen, Andersen Partners AdvokatfirmaInternational Chamber of Shipping (ICS) har sammen med en række internationale organisationer, udgivet en opdateret vejledning vedrørende coronasmitte. Vejledningen sigter mod at beskytte søfarendes sundhed og sikre maritim transport, så søfarende kan gå sikkert om bord på skibene
I marts 2020 offentliggjorde International Chamber of Shipping (ICS) deres vejledning til håndtering af coronavirus om bord på skibe. Vejledningen, der blandt andet er udarbejdet i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC), kom i efteråret 2020 i sin 3. udgave med nye og opdaterede værktøjer, der har til formål at mindske risikoen for smitte ombord. Vejledningen er dermed en hjælpende hånd til rederier og transportører i deres bestræbelser på at følge råd vedrørende coronavirus fra myndigheder og organisationer, såsom Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) samt ECDC og IMO.
Den nye udgave
Tredie udgave af vejledningen indeholder en revideret introduktion, der afspejler situationen ni måneder efter starten på coronapandemien, og tilføjer desuden to nye bilag om PCR-test og styring af flere tilfælde af smitte ombord. Herudover, indeholder vejledningen praktiske råd om brugen af mundbind, fornyelse af recepter, logistik, samt råd ved smittemistanke eller bekræftede smittetilfælde om bord.
Vejledningen er beregnet til brug på alle skibe og sigter mod at imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende for både fragt- og passagerskibe. Vejledningen tager dermed hensyn til, at fragtskibe umiddelbart ikke har en læge eller sygeplejerske om bord, og at medicinsk behandling på fragtskibe vil blive ydet af et besætningsmedlem med uddannelse iht. STCW-konventionen. STCW-konventionen, der på mellemfolkeligt plan, sikre en minimumsstandard for søfarendes uddannelse og certifikater, indeholder tillige krav til søfarendes kompetencer indenfor førstehjælp og medicinsk behandling til søs.
Konventionen tager ikke specifikt sigte på behandling af coronasmitte, hvorfor ICS’s vejledning er et konkretiserende supplement til den træning, søfarende allerede har på baggrund af førnævnte konvention.
Hvorfor opdatering af vejledningen?
Den opdaterede vejledning, skal selvsagt hjælpe ved håndteringen af smittemistanke og bekræftede smittetilfælde om bord, for derved at sikre, at både søfarten og verdens nationer i almindelighed, kan have tillid til, at søfarende kan rejse sikkert mellem de skibe, der udgør deres arbejdsplads, og deres bopælslande uden at udgør nogen særlig smitterisiko.
Hvorfor opdatering af vejledningen?
Den opdaterede vejledning, skal selvsagt hjælpe ved håndteringen af smittemistanke og bekræftede smittetilfælde om bord, for derved at sikre, at både søfarten og verdens nationer i almindelighed, kan have tillid til, at søfarende kan rejse sikkert mellem de skibe, der udgør deres arbejdsplads, og deres bopælslande uden at udgør nogen særlig smitterisiko.
Generalsekretær for ICS, Guy Platten, udtaler i denne sammenhæng:
- Our seafarers continue to work tirelessly to ensure the global supply of goods and services during the COVID-19 pandemic. It is essential that governments and shipping companies do all they can to support this updated Guidance and seafarers use its recommendations to ensure we all do our bit to keep everyone safe.
Vejledningen er således udtryk for et tæt og nødvendigt samarbejde mellem virksomheder, flag- og havnestater for både at beskytte søfarendes såvel som offentlighedens sundhed.
Interesserede kan se vejledningen her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |