TRANSPORTJURISTERNE SKRIVER:
Det er i praksis sjældent, at en landevejsfragtfører frifindes for ansvar efter CMR-loven, fordi fragtførerens ansvar for bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af godset, mens det er i fragtførerens varetægt, er et meget strengt ansvar. Sø- og Handelsretten frifandt dog for nylig en landevejsfragtfører for dette meget strenge ansvar
I normal dansk erstatningsret er det den skadelidte, som skal føre bevis for skaden og at skaden er opstået som følge af en skadevolders ansvarspådragende handlinger eller undladelser. I transportretten er det imidlertid lige omvendt, idet det her er transportøren/fragtføreren, der - efter at den skadelidte har ført bevis for en bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af godset - skal føre bevis for, at skaden ikke er forvoldt af transportøren/fragtføreren.
I visse transportretlige reguleringer, så som CMR-loven, er der i tillæg hertil kun nogle helt bestemte forhold, som fragtføreren kan påberåbe sig med henblik på at blive ansvarsfri. Disse forhold kaldes ”ansvarsfrihedsgrunde”.
Én af ansvarsfrihedsgrunde er en slags universalklausul, fordi fragtføreren ifølge denne bestemmelse kan blive ansvarsfri, hvis fragtføreren kan føre bevis for, at bortkomsten, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes ”...forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.”
Hvis et sådant forhold er en brand, skal fragtføreren kunne føre bevis for, at branden skyldes udefrakommende omstændigheder. Hvis brandårsagen er ukendt, kan fragtføreren ikke føre dette bevis, og i sådanne tilfælde ifalder fragtføreren dermed ansvar for den bortkomst eller beskadigelse af godset, som branden måtte have medført.
Mandag 10. maj 2021 afsagde Sø- og Handelsretten dom vedrørende bortkomst af gods som følge af en brand, mens godset var under international landevejstransport fra Danmark til Holland. Sagen var anlagt af vareejerens forsikringsselskab mod den kontraherende danske fragtfører, der i det følgende benævnes ”B”.
Sagens faktum
Den 4. april 2018, indgik vareejeren (i det følgende ”A”) aftale med B om transport af 20 paller, som skulle hentes i Roslev i Danmark den 15. marts 2018 og leveres i Emmer-Compascuum i Holland den 19. marts 2018. Der blev ikke i forbindelse med indgåelsen af transportaftalen fra vareejerens side fastsat særlige krav til opbevaring af godset eller krav til fragtførerens parkering, indtil levering kunne finde sted.
B viderekontraherede transporten til en hollandsk vognmand, der i det følgende benævnes ”C”.
C hentede godset fredag den 16. marts 2018 i Roslev, Danmark. Transporten gik derefter hurtigere end forventet, og C gav derfor meddelelse til den hollandske modtager om, at godset kunne leveres allerede lørdag den 17. marts 2018. Modtageren havde imidlertid meget travlt om lørdagen og foretrak derfor i stedet levering af godset senere.
Fredag den 16. marts 2018 parkerede C derfor traileren indeholdende godset i en lagerbygning i Holland, hvor C havde forretningsadresse, hvorefter der den 17. marts 2018, ifølge de under sagen foreliggende oplysninger opstod brand i nabobygningen, der tilhørte en tredjemand. Branden spredte sig ifølge sagens oplysninger til C’s lagerbygning, hvor traileren var parkeret, med den følge, at såvel traileren som godset og hele C’s lagerbygning gik til grunde.
Rettens begrundelse og resultat
Da der ikke i forbindelse med transporten fra vareejerens side var blevet fastsat særlige krav til opbevaring af godset eller krav til fragtførerens parkering, indtil levering kunne finde sted, fandt retten, at C’s parkering af traileren med godset i lagerbygningen måtte anses for at have været forsvarlig.
Ligeledes blev det via vidneforklaringer under hovedforhandlingen i retten godtgjort, at C hverken anvendte eller havde adgang til nabobygningen, hvori branden opstod.
Under retssagen fremlagde B en brandteknisk rapport udarbejdet på vegne af et forsikringsselskab, som havde forsikret en anden virksomhed, der havde virksomhedsadresse i samme lagerhal som C. Af denne rapport fremgik, at denne anden virksomhed ikke havde nogen skyld i branden.
B fremlagde også skriftlig dokumentation fra relevante myndigheder i Holland for, at lagerbygningen overholdt gældende brandtekniske forskrifter.
På den baggrund lykkedes det den kontraherende danske fragtfører B at godtgøre over for retten, at lagerbygningen, hvor traileren med godset var parkeret, var indrettet i overensstemmelse med de hollandske myndigheders brandreglement, og at der ikke kunne tilskrives C nogen medskyld til branden.
Retten fandt efter en samlet vurdering derfor, at bortkomsten af godset blev foranlediget af forhold, som C ikke kunne undgå, og hvis følger C ikke kunne afværge. B blev som kontraherende fragtfører på denne baggrund frifundet for ansvar for godsets bortkomst efter CMR-lovens ansvarsbestemmelser.
Hvorfor er sagen interessant?
Undervejs i sagens behandling for retten blev B af vareejerens forsikringsselskab opfordret til at fremlægge politirapport samt en brandtekniske rapport indeholdende oplysninger om årsagen til branden eller af oplysninger fra relevante myndigheder om arnestedet eller arnestederne.
B imødekom i mellemtiden ikke denne opfordring, hvilket ifølge forsikringsselskabet burde føre til, at brandårsagen under retssagen skulle anses for at være uoplyst, ligesom arnestedet skulle anses for at være udokumenteret - således at fragtføreren ikke kunne blive ansvarsfri.
Sø- og Handelsretten fandt imidlertid på baggrund af de oplysninger, som B under sagen havde fremlagt, at B ”i fornødent omfang” havde ført bevis for, at bortkomsten af godset var foranlediget af forhold, som C ikke kunne undgå og hvis følger C ikke kunne afværge.
Sagen viser, hvilket ”fodarbejde” en fragtfører er nødt til at gøre for at skaffe sig bevis for skadesårsagen, hvis fragtføreren ønsker at få held med at påberåbe sig den omtalte ansvarsfrihedsgrund i CMR-loven.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
Skriv din kommentar:
Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
Torsdag 5. august 2021 kl: 10:30
Af: advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, og stud.jur. Carl-Erik Lauritzen, Andersen Partners AdvokatfirmaDet er i praksis sjældent, at en landevejsfragtfører frifindes for ansvar efter CMR-loven, fordi fragtførerens ansvar for bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af godset, mens det er i fragtførerens varetægt, er et meget strengt ansvar. Sø- og Handelsretten frifandt dog for nylig en landevejsfragtfører for dette meget strenge ansvar
I normal dansk erstatningsret er det den skadelidte, som skal føre bevis for skaden og at skaden er opstået som følge af en skadevolders ansvarspådragende handlinger eller undladelser. I transportretten er det imidlertid lige omvendt, idet det her er transportøren/fragtføreren, der - efter at den skadelidte har ført bevis for en bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af godset - skal føre bevis for, at skaden ikke er forvoldt af transportøren/fragtføreren.
I visse transportretlige reguleringer, så som CMR-loven, er der i tillæg hertil kun nogle helt bestemte forhold, som fragtføreren kan påberåbe sig med henblik på at blive ansvarsfri. Disse forhold kaldes ”ansvarsfrihedsgrunde”.
Én af ansvarsfrihedsgrunde er en slags universalklausul, fordi fragtføreren ifølge denne bestemmelse kan blive ansvarsfri, hvis fragtføreren kan føre bevis for, at bortkomsten, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes ”...forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.”
Hvis et sådant forhold er en brand, skal fragtføreren kunne føre bevis for, at branden skyldes udefrakommende omstændigheder. Hvis brandårsagen er ukendt, kan fragtføreren ikke føre dette bevis, og i sådanne tilfælde ifalder fragtføreren dermed ansvar for den bortkomst eller beskadigelse af godset, som branden måtte have medført.
Mandag 10. maj 2021 afsagde Sø- og Handelsretten dom vedrørende bortkomst af gods som følge af en brand, mens godset var under international landevejstransport fra Danmark til Holland. Sagen var anlagt af vareejerens forsikringsselskab mod den kontraherende danske fragtfører, der i det følgende benævnes ”B”.
Sagens faktum
Den 4. april 2018, indgik vareejeren (i det følgende ”A”) aftale med B om transport af 20 paller, som skulle hentes i Roslev i Danmark den 15. marts 2018 og leveres i Emmer-Compascuum i Holland den 19. marts 2018. Der blev ikke i forbindelse med indgåelsen af transportaftalen fra vareejerens side fastsat særlige krav til opbevaring af godset eller krav til fragtførerens parkering, indtil levering kunne finde sted.
B viderekontraherede transporten til en hollandsk vognmand, der i det følgende benævnes ”C”.
C hentede godset fredag den 16. marts 2018 i Roslev, Danmark. Transporten gik derefter hurtigere end forventet, og C gav derfor meddelelse til den hollandske modtager om, at godset kunne leveres allerede lørdag den 17. marts 2018. Modtageren havde imidlertid meget travlt om lørdagen og foretrak derfor i stedet levering af godset senere.
Fredag den 16. marts 2018 parkerede C derfor traileren indeholdende godset i en lagerbygning i Holland, hvor C havde forretningsadresse, hvorefter der den 17. marts 2018, ifølge de under sagen foreliggende oplysninger opstod brand i nabobygningen, der tilhørte en tredjemand. Branden spredte sig ifølge sagens oplysninger til C’s lagerbygning, hvor traileren var parkeret, med den følge, at såvel traileren som godset og hele C’s lagerbygning gik til grunde.
Rettens begrundelse og resultat
Da der ikke i forbindelse med transporten fra vareejerens side var blevet fastsat særlige krav til opbevaring af godset eller krav til fragtførerens parkering, indtil levering kunne finde sted, fandt retten, at C’s parkering af traileren med godset i lagerbygningen måtte anses for at have været forsvarlig.
Ligeledes blev det via vidneforklaringer under hovedforhandlingen i retten godtgjort, at C hverken anvendte eller havde adgang til nabobygningen, hvori branden opstod.
Under retssagen fremlagde B en brandteknisk rapport udarbejdet på vegne af et forsikringsselskab, som havde forsikret en anden virksomhed, der havde virksomhedsadresse i samme lagerhal som C. Af denne rapport fremgik, at denne anden virksomhed ikke havde nogen skyld i branden.
B fremlagde også skriftlig dokumentation fra relevante myndigheder i Holland for, at lagerbygningen overholdt gældende brandtekniske forskrifter.
På den baggrund lykkedes det den kontraherende danske fragtfører B at godtgøre over for retten, at lagerbygningen, hvor traileren med godset var parkeret, var indrettet i overensstemmelse med de hollandske myndigheders brandreglement, og at der ikke kunne tilskrives C nogen medskyld til branden.
Retten fandt efter en samlet vurdering derfor, at bortkomsten af godset blev foranlediget af forhold, som C ikke kunne undgå, og hvis følger C ikke kunne afværge. B blev som kontraherende fragtfører på denne baggrund frifundet for ansvar for godsets bortkomst efter CMR-lovens ansvarsbestemmelser.
Hvorfor er sagen interessant?
Undervejs i sagens behandling for retten blev B af vareejerens forsikringsselskab opfordret til at fremlægge politirapport samt en brandtekniske rapport indeholdende oplysninger om årsagen til branden eller af oplysninger fra relevante myndigheder om arnestedet eller arnestederne.
B imødekom i mellemtiden ikke denne opfordring, hvilket ifølge forsikringsselskabet burde føre til, at brandårsagen under retssagen skulle anses for at være uoplyst, ligesom arnestedet skulle anses for at være udokumenteret - således at fragtføreren ikke kunne blive ansvarsfri.
Sø- og Handelsretten fandt imidlertid på baggrund af de oplysninger, som B under sagen havde fremlagt, at B ”i fornødent omfang” havde ført bevis for, at bortkomsten af godset var foranlediget af forhold, som C ikke kunne undgå og hvis følger C ikke kunne afværge.
Sagen viser, hvilket ”fodarbejde” en fragtfører er nødt til at gøre for at skaffe sig bevis for skadesårsagen, hvis fragtføreren ønsker at få held med at påberåbe sig den omtalte ansvarsfrihedsgrund i CMR-loven.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
