Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fakta om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Mandag 21. november 2022 kl: 18:00
Af: Redaktionen

I forbindelse med, at myndighederne efter en vejledningsperiode, nu kan udskrive bøder ti chauffører og vognmænd, der bryder de nye regler for arbejdstid, som kom med EU's vejpakke, bringer vi her på transportnyhederne.dk en opsummering af reglerne sammen med link til de aktuelle bekendtgørelser

Dansk Erhverv forklarede i foråret reglerne således:

Arbejdstid defineres i ”Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere indenfor vejtransportsektoren”, som det tidsrum, hvor en chauffør er på sin arbejdsplads og står til disposition for vognmanden til udførelsen af sin beskæftigelse eller opgaver. I loven fremgår det også, at perioder med fravær (ferie, sygdom med videre), pauser, hviletid og rådighedstid, som defineres nærmere i loven, ikke indgår i den daglige arbejdstid.


Grænser for daglig arbejdstid:


48-timers-reglen:
Medarbejderen må maksimalt arbejde 48 timer pr. uge i gennemsnit beregnet over en referenceperiode på fire måneder. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fastsættes en referenceperiode på op til seks måneder.

60-timers-regler:
Medarbejderen må maksimalt arbejde 60 timer pr. uge.

Pauser:
Medarbejderen skal have mindst 30 minutters pause, hvis den samlede arbejdstid er på 6 til 9 timer. Hvis arbejdstiden er på over 9 timer, skal medarbejderen mindst have en pause på 45 minutter.

Natarbejde:
Hvis der udføres arbejde i tidsrummet mellem klokken 01.00 og 05.00, må den daglige arbejdstid ikke overstige 10 timer indenfor et tidsrum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde. Placeringen kan dog fraviges ved kollektiv overenskomst. Det er eksempelvis tilfældet i flere af Dansk Erhvervs overenskomster. I disse tilfælde skal natperioden udgøre mindst 4 timer og placeres i tidsrummet mellem kl. 00.00 - 07.00.

(Kilde: Dansk Erhverv)


Interesserede kan se de gældende bekendtgørelser, der trådte i kraft 21. maj 2022 her:


Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
- Udenlandsk lastbilchauffør kørte mod færdselsretningen
- Fællesråd for landdistrikter peger på et markant løft af den kollektive trafik
- Vognmandsorganisation har en klar forventning om samarbejde med den nye transportminister
- Den nye transportminister er uddannet sygeplejerske
- Vognmandsorganisation har set grundlaget i gennem
- Politiet tjekkede tunge køretøjer i lufthavn på Amager
- Danmark har fået en ny regering
- Transportkoncern er fem år foran sit klimamål
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst