Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Shippingkoncern leverede sit hidtil bedte resultat

Fredag 26. marts 2021 kl: 16:54
Af: Redaktionen

Blue Water Shipping, der har hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter over det meste af verden, kom ud af 2020 med et overskud på 192,3 millioner kroner med 191,7 millioner kroner i 2019

- Vi er meget tilfredse med at kunne levere et rekordresultat i 2020, som har været et meget unormalt og udfordrende år for mange - også for Blue Water, siger Søren Nørgaard Thomsen, der er administrende direktør for Blue Water.


- I løbet af foråret kom de første påvirkninger af Covid-19 med nedgang i en række aktiviteter og stor usikkerhed på mange markeder. Vores medarbejdere har virkelig ydet en kæmpeindsats i et vanskeligt år, hvor de har skabt nye løsninger og muligheder for kunderne. Derfor har vi gennem 2020 formået at tilpasse og omstille vores forretning, hvilket sammen med en positiv udvikling i markedet i andet halvår har skabt det flotte resultat, siger han videre.


Covid-19 har påvirket omsætningen i Blue Water Holding, som omfatter koncernens samlede aktiviteter. I 2020 omsatte koncernen for 5,779 milliarder kroner, hvilket var et fald på 634 millioner kroner i forhold til året før. 


Når det alligevel er lykkedes at opnå en rekordstor bundlinje, skyldes det en kombination af optimering samt god indtjening i en række forretningsområder.
 

- I de seneste år har vi gennem en dedikeret indsats formået at forbedre driften med optimering og effektivisering af vores forretning samtidig med, at vi har fastholdt høj kvalitet og kundeservice. Vi har også fokus på mere dynamisk justering og udnyttelse af transportkapaciteten. Derudover har vi en solid kerneforretning, og ekstra stærk performance i en række af vores forretningsområder har medvirket til den flotte indtjening, siger Søren Nørgaard Thomsen.
 

Positiv udvikling
Det er kerneaktiviteter indenfor Energy & Projects, Wind Logistics, Sea&Air samt Reefer Sea, der har bidraget særligt positivt til årets resultat. Der har samtidigt også været positiv udvikling indenfor de fleste andre forretningsområder. Den positive udvikling forventes at fortsætte i 2021.
 

I 2020 blev Blue Water også påvirket negativt af et hackerangreb, hvor en række IT-systemer blev lukket ned for at stoppe og begrænse skaderne. En meget dedikeret og energisk indsats fra alle medarbejderne på tværs af hele Blue Water sikrede  drift, service og gennemførelse af kundernes transporter. Men genopbygningen af IT-systemerne har haft betydning for bundlinjen blandt andet på grund af lavere effektivitet og højere omkostninger.
 

Stabil start på året
Den stabile udvikling er fortsat i 2021, hvor Blue Water er kommet fornuftigt fra start i årets første måneder. Driftsmæssigt giver Covid-19 stadig usikkerhed om det samlede økonomiske resultat for 2021. Ligeledes investeres der i at modernisere og genopbygge firmaets IT-systemer til højeste standarder.
 

- Vi forventer et pænt resultat for 2021. Det vil være lavere end de seneste års rekordresultater, da disse i særlig grad er positivt påvirket af vores store transportkontrakter i Kasakhstan, der nu er afsluttet. Til gengæld forventer vi fortsat stærk udvikling indenfor stort set alle kerneaktiviteter og estimerer et overskud på omkring det halve i forhold til sidste år, siger Søren Nørgaard Thomsen.
 

Hos Kurt Skov, Blue Waters grundlægger og bestyrelsesformand, er der stor tilfredshed med de seneste års udvikling.
 

- Blue Waters fundament er blevet styrket betydeligt de seneste år med de to meget flotte - og ekstraordinært gode - resultater, vi har leveret i 2019 og 2020. Jeg er meget stolt af, at medarbejderne i en svær tid med Covid-19 og hackerangreb har vist stor vilje og lyst til at gøre en ekstra indsats i det daglige arbejde for at løse kundernes transportbehov. Det er glædeligt at se, at vi fortsat har stor fokus på at fastholde vores høje service - og at vi er i stand til at tilpasse os udviklingen i markedet og branchen, siger Kurt Skov.



2020

2019

udvikling

Omsætning

5,779 mia. kr.

6,413 mia. kr.

- 634 mio. kr.

Resultat før skat

192,3 mio. kr.

191,7 mio. kr.

+ 0,6 mio. kr.

Egenkapital

466,3 mio. kr.

331,7 mio. kr.

+ 134,6 mio. kr.



 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst