Fagforbund overvejer at anke dom om løn til rumænske chauffør
Onsdag 2. december 2020 kl: 12:19
Af: Jesper ChristensenDen rumænske chauffør Emilian Tudor Jetzi fik 18.968,00 kroner i feriepenge plus procesrenter fra 10. maj 2017 med sig fra et retsmøde i Københavns Byret, hvor hans sag om en efterbetaling på 1.589.359,21 kroner fra hans slovakiske og norskejede vognmand blev afgjort. Han fik også en regning på 115.000 kroner på sagsomkostninger
Dommen i Københavns Byret frikendte stort set arbejdsgiveren - norsk ejede Bring Trucking a.s. - for brud på EU’s regler om aflønning af udstationererede chauffører. 3F Transport, der har støttet den rumænske chauffør og nu overvejer at anke dommen, peger på at EU’s vejpakke fra 2022 sikrer nordisk løn for transporter over grænser i Norden. 3F peger også på, at fra udenlandske chauffører, der kører godskørsel internt i Danmark (såkaldt cabotage-kørsel) fra det kommende årsskiftet skal have dansk løn.
3F Transport havde sammen med den rumænske chauffør stillet kravet om efterbetaling med henvisning til, at EU’s regler om udstationering var blevet overtrådt.
3F Transport undrer sig meget over dommen. 3F fremhæver, at reglerne om udstationering blev lavet for at sikre fair konkurrence og samme løn for samme arbejde i samme land. Derfor er dommen med 3f's ord "dybt mystisk", da den pågældende chauffør har arbejdet med transport af varer i Norden med Danmark som udgangspunkt.
- Han har ikke kørt med varer fra Slovakiet, og derfor mener vi naturligvis, at lønnen skal afspejle niveauet her i Norden, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport og fortsætter:
- Men EU’s regler om udstationering har været uklare på transportområdet. Det er derfor, vi har arbejdet intensivt på at få ændret reglerne via forhandlingerne om EU’s vejpakke. Det arbejde er godt givet ud. For fra marts 2022 er der overhovedet ingen tvivl i den her slags sager. For vejpakken blev vedtaget i sommer, og de nye EU-regler skærer ud i pap, at et østeuropæisk firma, der kører varer mellem Danmark og Sverige lige som i denne sag, skal have dansk løn i Danmark og svensk løn i Sverige.
Jan Villadsen gør opmærksom på, at de nye EU-regler blandt andet er blevet til på baggrund af et forslag fra 3F Transport.
3F Transport vurderer nu sammen med 3F Transports advokat og den rumænske chauffør, om sagen skal ankes.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Verdens største batterielektriske hurtigfærgerne har fået gang i motorerne
- Motorvejstilslutning ved Horsens spærres i en måned efter nytår
- Tysk pakkedistributør kører med el-lastbiler efter en kilometermodel
- Køretøjer skal kunne skilles ad og genanvendes
- Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område
- Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




