Fredag 30. august 2019 kl: 10:23

EXW-klausulen har længe været mange sælgeres foretrukne standardleveringsklausul. Imidlertid er den ikke velegnet til international handel, hvor der skal indhentes eksporttilladelse mv. Således skal køber ved EXW-levering selv indhente eksporttilladelse og ”security clearance” i sælgers land, hvilket i praksis kan være vanskeligt for køber, hvis denne ikke er vandt til at kommunikere med sælgers lands myndigheder herom. 

Derfor anbefaler flere store internationale brancheorganisationer deres medlemmer brug af klausulen ”FCA” (Free Carrier) i stedet for EXW. FCA indebærer, at sælger skal indhente eksporttilladelse og udføre alle formaliteter, som er nødvendige for, at godset kan eksporteres fra sælgers land, mens hvis der sker levering, når godset er blevet læsset på det transportmiddel på sælgers plads (hvis der er aftalt ”FCA sælgers plads”), som køber har sendt for at afhente godset.


DDP forventes erstattet af to nye klausuler 
DDP (Delivery Duty Paid) forventes erstattet af en ny DTP (Delivered at Terminal Paid) og en ny DPP (Delivered at Place Paid). DDP indebærer, at sælger anses for at have leveret varerne til køber, når køber får varerne stillet til rådighed på det navngivne ankomststed klar til losning og klareret for import. Dog har der været usikkerhed omkring, hvem af parterne der skulle betale toldomkostninger i købers land, hvilket angiveligt er årsagen til, at reglen nu forventes at udgå.

DTP vil indebære, at sælger er ansvarlig for transporten, herunder også afholde alle udgifter inklusive told, indtil at varerne er leveret ved den aftalte terminal. Begrebet terminal dækker over kaj, lager, containerplads og vej-, bane- og luftterminal.

DPP vil indebære, at sælger er ansvarlig for transporten og for at afholde alle udgifter indtil, at varerne er leveret på det aftalte sted. Altså skal reglen bruges, når varerne ikke ønskes at anses for at være leveret, når de når en angiven terminal. Det aftalte sted kunne eksempelvis være købers adresse. Sælger skal her ligeledes afholde toldudgifter mv.


FAS forventes at udgå
FAS (Free Alongside Ship) indebærer, at sælgeren anses for at have leveret, når varerne placeres ved siden af det af køber valgte skib i den af køber angivne havn. Når dette er sket, bærer køber risikoen og afholder alle udgifter forbundet med den videre transport. FAS forventes at udgå, idet det er formodningen, at den sjældent anvendes, og det forventes, at den nemt kan erstattes af FCA.


FCA forventes splittet i to
FCA (Free Carrier) menes at være én af de mest benyttede Incoterms-klausuler, idet den kan benyttes uanset transportform og er meget fleksibel i forhold til aftalt leveringssted. FCA indebærer, at sælger leverer varerne ved deres overgivelse til en transportør udpeget af køber. Det kan aftales at skulle ske ved sælgers sted eller på et hvilket som helst senere sted i transporten. FCA forventes imidlertid delt i to, henholdsvis en til landtransport og en til søtransport.


En ny CNI forventes tilføjet
Den nye klausul CNI (Cost and Insurence) forventes at kunne dække et tomrum mellem FCA (Free Carrier) og CFR (Cost and Freight)/CIF (Cost, Insurerance and Freight). CFR indebærer, at sælger anses for at have leveret, når varerne er ombord på det angivne skib. Sælgeren skal desuden både arrangere og afholde udgifterne til videre transport til aftalt havn. CIF indebærer det samme som CFR med den tilføjelse, at sælger skal sørge for forsikring af varerne under videre transport, som køber bærer risikoen for.  
CNI skal som nævnt udfylde et tomrum mellem FCA og CFR/CIF. Derfor vil levering anses for sket, når varerne leveres til en transportør, og sælger skal hverken planlægge eller afholde omkostninger til den videre transport. Dog er sælger ansvarlig for, at varerne er forsikret under hele transporten.
På den baggrund sættes der med Incoterms 2020 et øget fokus på forsikringspligten. Med CNI-klausulen bliver der således ikke tvivl om, at det er sælgers ansvar at sikre, at varerne er forsikret under transporten. Det bemærkes, at pligten til at tegne forsikring kun er en pligt til at udtage en minimumsdækning. Ønsker køber end bredere forsikringsdækning, skal køber instruere sælger herom og køber skal selv dække udgiften hertil.


Konklusion
Anvender man i dag i sine standarddokumenter leveringsklausuler, der forventes ændret med Incoterms 2020, bør standarddokumenterne opdateres. Ønsker man ikke, at valgte leveringsklausuler berøres af ændringerne, bør dokumenterne indeholde en henvisning til Incoterms 2010, således at klausulerne fortolkes i overensstemmelse med denne version. 

Desuden bør man i lyset af en - måske - forestående hård Brexit 31. oktober 2019 særligt overveje valget af leveringsklausul ved handel med virksomheder i Storbritannien. Forlader Storbritannien EU uden en aftale, vil der formentligt skulle ske toldbehandling ved grænseovergangen, og der vil kunne opstå forsinkelse i forbindelse hermed og dermed forsinket levering, som køber eller sælger - afhængigt af den valgte leveringsklausul - bærer ansvaret for. 

Derudover vil varer fra Storbritannien ved en hård Brexit formentligt blive pålagt moms, når de indføres i EU. 

Se hertil artiklen på transportnyhederne.dk fra februar 2019, hvor spørgsmålet om dobbelt-moms ligeledes behandles.