Torsdag 25. januar 2018 kl: 11:18

Et luftfartsselskab kan på den baggrund undgå at skulle udrede kompensation, hvis selskabet kan bevise, at aflysningen eller forsinkelsen skyldtes et bird strike, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.


Mellemlandinger har ingen betydning for beregning af kompensation af flypassagerer for aflysning eller forsinkelse
I henhold til ”denied boarding forordningen” og EU-Domstolens praksis har flypassagerer under visse betingelser ret til kompensation, hvis deres fly bliver aflyst eller forsinket i mere end tre timer. Ifølge forordningen skal kompensationens størrelse beregnes i forhold til flyvningens distance: Jo længere distance, desto større kompensation. Et relevant spørgsmål er i den forbindelse, om mellemlandinger har betydning for beregningen af flyvningens distance. 


Spørgsmålet om, hvorvidt mellemlandinger har betydning for kompensationens beregning, blev forelagt den regionale retsinstans i Landshut i Tyskland. Sagen var i første omgang blevet afgjort af den lokale retsinstans i Erding i Tyskland, men da sagsøger var utilfreds med resultatet, blev dommen anket til den højere retsinstans i Landshut. 


I den konkrete sag havde sagsøger booket et fly fra Rom til München med en planlagt mellemlanding i Amsterdam. Som følge af en forsinkelse på flyet fra Rom til Amsterdam nåede sagsøger ikke sin forbindelse videre til München, hvorfor sagsøger først ankom til München mere end tre timer efter, at han oprindeligt skulle være ankommet. 


Forordningen angiver, at flyvninger på højest 1.500 km giver passageren ret til en kompensation på 250 euro, at flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km giver ret til kompensation på 400 euro, og at flyvninger på mere end 3.500 km giver ret til kompensation på 600 euro. Sagsøger mente sig på den baggrund berettiget til en kompensation på 400 euro, da flydistancen efter sagsøgers opfattelse oversteg 1.500 km. Ifølge sagsøger kunne flyvningens distance fastlægges på følgende måde: En distance på 1.297 km på flyvningen fra Rom til Amsterdam samt en distance på 729 km på flyvningen fra Amsterdam til München, hvorfor den samlede distance kunne fastlægges til 2.026 km. 


Retsinstansen i Landshut stadfæstede dommen afsagt af retsinstansen i Erding, hvorefter det afgørende for kompensationens beregning var afstanden mellem afgangssted og destination. Da afstanden mellem Rom og München ikke oversteg 1.500 km, blev kompensationen fastsat til 250 euro. Retten udtalte, at da forordningen ikke omtaler mellemlandinger, så kan sådanne ikke have betydning for distancen. Retten udtalte endvidere, at det ikke kunne retfærdiggøres, at passagerer, som booker direkte fly og som derfor (typisk) har betalt en højere pris for flybilletten, ville være berettiget til en mindre kompensation, end de passagerer, som ankommer med en tilsvarende forsinkelse, men som har betalt mindre for flybilletten. 


Efter denne afgørelse har EU-Domstolen i en anden konkret sag taget stilling til det samme spørgsmål, altså hvorvidt flyvningens distance er defineret ved den faktisk tilbagelagte flyverute inklusive mellemlandinger eller den direkte afstand mellem afgangssted og destination. EU-Domstolen nåede ligesom de tyske retsinstanser frem til, at distancen skulle beregnes som den korteste afstand mellem det oprindelige afgangssted og det endelige bestemmelsessted, hvorfor en forlængelse af den faktiske flyverute – f.eks. pga. mellemlandinger – ikke er relevant for beregningen af kompensationens størrelse. Efter EU-Domstolens afgørelse må det antages, at dette nu er gældende ret i alle EU-lande.