Elektroniske CMR-fragtbreve - er den sidste hindring endeligt ryddet af vejen?
Onsdag 24. august 2016 kl: 14:00
Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost, Andersen Partners AdvokatpartnerselskabDen 1. juli i år trådte en ændring af CMR-loven i kraft, der ændrer kravene til digitale signaturer i elektroniske CMR-fragtbreve. Spørgsmålet er, om denne lovændring indebærer, at det elektroniske CMR-fragtbrev nu langt om længe bliver et reelt alternativ til det ”gammeldags” papirbaserede CMR-fragtbrev
At kunne anvende elektroniske CMR-fragtbreve har længe været på landevejstransportørernes ønskeseddel - og det i mange af CMR-landene. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at CMR-loven ikke indeholder noget krav om, at der skal oprettes et fragtbrev, da aftalen om international landevejstransport er gyldig, uanset om der oprettes et fragtbrev eller ej.
Et CMR-fragtbrev fungerer dog blandt andet som bevis for aftalens indhold og som kvittering for godsets overtagelse og aflevering og tjener derfor mange fornuftige formål i forhold til indgåelsen og afviklingen af en international landevejstransport. Derfor bør der altid udstedes et fragtbrev i forbindelse med den internationale landevejstransport.
Fordele
Ifølge transportorganisationen ITD - Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, der siden 2015 har tilbudt elektroniske CMR-fragtbreve (kaldet eCMR), er der mange fordele ved et elektronisk fragtbrev frem for det papirbaserede fragtbrev. For eksempel kan et elektronisk fragtbrev ikke blive væk, det er billigere end de gammeldags papirfragtbreve (som blandt andet også sælges af ITD) og godset kan spores, mens det er på vejen. Dertil kommer, at det elektroniske CMR-fragtbrev hindrer papirspild og er lettere og mindre pladskrævende at arkivere.
Tillægsprotokol til CMR-konventionen
Da CMR-konventionen fra 1956 af indlysende årsager ikke tog højde for, at et CMR-fragtbrev også kunne oprettes elektronisk, var første skridt på vejen at åbne for denne mulighed via en tillægsprotokol til CMR-konventionen.
Denne tillægsprotokol med den lidet mundrette titel ”Additional Protocol to the Convention on the Contract for the International Carriage of Goods by Road (CMR) concerning the Electronic Consignment Note” kom i 2008 og blev indarbejdet i CMR-loven herhjemme ved en lovændring, der trådte i kraft i september 2013. På nuværende tidspunkt har imidlertid kun 13 lande tiltrådt tillægsprotokollen ud af de 55 lande, der er med i CMR-konventionen. Et for danske landevejstransportører så vigtigt transitland som Tyskland, har for eksempel endnu ikke tiltrådt tillægsprotokollen.
Tyskland har krav om følgedokumenter
Der er angiveligt flere årsager til den tyske tilbageholdenhed. En af årsagerne er tilsyneladende, at elektroniske fragtbreve vel anerkendes civilretligt i Tyskland, og derfor også som udgangspunkt kan afspejle de vilkår, der er aftalt mellem parterne i en aftale om international landevejstransport. De gældende offentligretlige regler i Tyskland gør det imidlertid angiveligt tvivlsomt, om de tyske myndigheder vil anerkende et elektronisk fragtbrev.
Således er der i det tyske ”Güterkraftverkehrsgesetz” krav om, at der ved godstransport i Tyskland skal medbringes et følgedokument (”Begleitpapir”) eller anden dokumentation for godsets art, læsse- og lossested samt oplysninger om ordregiver, hvilken dokumentation skal kunne udleveres eller forevises på forlangende. Manglende overholdelse af disse krav er forbundet med bødestraf. Man kender tilsvarende krav om, at dokumentation skal kunne fremvises på forlangende herhjemme i forbindelse med for eksempel cabotagekørsel.
Førend det fremgår klart af de tyske offentligretlige regler, at et elektronisk fragtbrev anerkendes på højde med det anførte ”Begleitpapir” eller anden dokumentation eller der kommer en klar udtalelse herom fra det kompetente ministerium, giver det angiveligt ikke mening i Tyskland at tiltræde tillægsprotokollen og introducere de elektroniske CMR-fragtbreve.
En anden årsag er spørgsmålet om sikkerhed forbundet med elektroniske CMR-fragtbreve, herunder hvor sikker den elektroniske signatur, som fragtbrevet skal autentificeres med, skal være. I forbindelse med forhandlingerne om tillægsprotokollen var Tyskland således at den opfattelse, at den elektroniske signatur minimum skulle være en såkaldt kvalificeret elektronisk signatur. Mere herom umiddelbart nedenfor.
I de 13 lande, som har tiltrådt tillægsprotokollen (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Letland, Litauen, Holland, Norge, Slovakiet, Spanien, Sverige og Schweiz), vil et elektronisk CMR-fragtbrev imidlertid blive anerkendt - i hvert fald civilretligt - forudsat at det opfylder kravene i tillægsprotokollen.
Digital/elektronisk signatur
Ifølge tillægsprotokollen skal det elektroniske CMR-fragtbrev blandt andet autentificeres eller godkendes af aftalens parter via en pålidelig elektronisk signatur. Denne pålidelighed formodes ifølge tillægsprotokollen at foreligge, såfremt den elektroniske signatur er en såkaldt avanceret elektronisk signatur. Ifølge tillægsprotokollen må det elektroniske CMR-fragtbrev også autentificeres via en anden elektronisk autentificeringsmetode tilladt i henhold til loven i det land, hvor det elektroniske CMR-fragtbrev er oprettet.
I CMR-loven står anført, at det elektroniske CMR-fragtbrev skal ”signeres elektronisk af fragtaftalens parter”, og at: ”Den digitale signatur, som skal anvendes jf. stk. 4, skal være baseret på (…).
En digital signatur anvendes blandt andet til at signere digitale dokumenter, og verificere brugerens identitet. Begrebet digital signatur anvendes derfor ofte synonymt med elektronisk signatur, men kan også ses som en delmængde af disse, da elektroniske signaturer også kan omfatte andre former for accept eller bekræftelse af identitet.
De fleste af os kender således fra vores dagligdag Nem-ID, hvor vi kan godkende eller autentificere en handling i forhold til for eksempel myndighederne med en godkendelse via vores personlige kode og nøglekortet fra Nem-ID. Til Nem-ID løsningen hører således to ”nøgler”. En offentlig nøgle, der er alment tilgængelig og en privat nøgle, som opbevares af os selv. Den digitale signatur, som Nem-ID-løsningen indebærer, er umiddelbart på højde med en såkaldt kvalificeret elektronisk signatur, der indebærer noget mere end den ovennævnte avancerede elektroniske signatur og derfor anses for at være mere sikker.
I den forbindelse er det således også vigtigt at forstå, at en digital eller elektronisk signatur ikke på samme måde som en håndskreven underskrift knytter sig til en bestemt person. Sikkerheden for, at en elektronisk signatur kommer fra ”underskriveren” hænger i stedet sammen med, at den pågældende person er i besiddelse af den private nøgle, som benyttes til at fremstille den pågældende signatur. Får en anden person rådighed over den private nøgle og den dertilhørende kode, vil denne person kunne afgive en elektronisk signatur, som vil fremtræde som om, den var udstedt af ejeren af nøglen selv.
En håndskreven underskrift er endvidere konstant i den forstand, at dens værdi som bevis for, at dokumentet er underskrevet af en bestemt person, ikke ændrer sig meget med tiden. Til forskel herfra aftager bevisværdien af en elektronisk signatur, efterhånden som tiden går, fordi de krypteringsalgoritmer, som benyttes i den private og offentlige nøgle bliver lettere at efterligne i takt med, at computerne får større regnekraft. En elektronisk signatur er derfor som udgangspunkt kun sikker i et begrænset tidsrum.
Dette er alt sammen meget teknisk. Kernen i dette har hidtil dog været, at tillægsprotokollens krav til autentificeringsmetoden ved indarbejdelsen i CMR-lovens § 6, stk. 5 blev til et krav om, at den digitale signatur på fragtbrevet enten skulle være baseret på den såkaldt gældende OCES-standard eller skulle opfylde kravene i den nu ophævede Lov om elektroniske signaturer.
Ifølge denne lov kunne bestemmelser i anden lovgivning om, at en elektronisk meddelelse skal være forsynet med elektronisk signatur kun anses for opfyldt, hvis den elektroniske signatur var en avanceret elektronisk signatur baseret på et kvalificeret certifikat som er fremstillet ved brug af et sikkert signaturgenereringssystem. Det vil sige en kvalificeret elektronisk signatur noget lignende Nem-ID-løsningen.
Branchen fandt det imidlertid alt for omstændeligt og omkostningsfyldt at skulle opfylde dette krav til den elektroniske signatur for at kunne udstede elektroniske CMR-fragtbreve.
Den seneste lovændring
På den baggrund blev CMR-lovens § 6, stk. 5 pr. 1. juli 2016 ændret således, at den digitale signatur herefter skal være baseret på den gældende OCES-standard eller opfylde kravene i den helt nye EU-forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked mv., der ligeledes er trådt i kraft 1. juli 2016.
Ifølge denne forordning må en elektronisk signatur ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at den er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer. Principielt skal alle former for elektroniske signaturer derfor umiddelbart anerkendes som bevis, mens forordningen dog anerkender at for eksempel offentlige myndigheder må kræve en avanceret elektronisk signatur eller mere for at anvende en onlinetjeneste, der udbydes af eller på vegne af den offentlige myndighed.
I forhold til de elektroniske CMR-fragtbreve, vil det formentligt være sådan, at den digitale signatur nu blot skal være en såkaldt avanceret elektronisk signatur, som også anført i tillægsprotokollen.
Ifølge den nye forordning skal en avanceret elektronisk signatur opfylde følgende krav:
a) den er entydigt knyttet til underskriveren
b) den kan identificere underskriveren
c) den genereres ved hjælp af elektroniske signaturgenereringsdata, som underskriveren med en høj grad af tillid kan anvende og har fuld kontrol med
d) den er knyttet til de data, som er underskrevet med den, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse data kan opdages
Status på implementering hos landevejstransportørerne herhjemme
Mange af de store aktører inden for branchen herhjemme arbejder angiveligt p.t. på at sætte udstedelsen af deres egne elektroniske CMR-fragtbreve i søen hurtigst muligt. Spørgsmålet om den digitale signaturs sikkerhed, men også de tekniske udfordringer, som følger af kravene til selve det elektroniske CMR-fragtbrev i medfør af CMR-lovens, vil dog givetvis udfordre branchens it-afdelinger en tid endnu.
Ifølge CMR-loven skal et elektronisk CMR-fragtbrev, ud over de sædvanlige oplysninger om afsender, modtager, transportør, læsse-/lossested mv., også ”indeholde oplysninger om procedurerne for:
a) udstedelse og levering af det elektroniske fragtbrev
b) sikring af, at de i fragtbrevet indeholdte oplysninger forbliver fuldstændige og uændrede bortset fra eventuelle tilføjelser eller ændringer, som opstår i forbindelse med sædvanlig fremsendelse, lagring eller visning
c) tilføjelse af oplysninger i og ændring af det elektroniske fragtbrev, der sikrer, at det er muligt at identificere alle eventuelle tilføjelser i eller ændringer af det elektroniske fragtbrev, og at de oplysninger, der oprindelig var indeholdt deri, bevares
d) hvordan den part, der skal have de rettigheder, der følger af det elektroniske fragtbrev, kan dokumentere sin adkomst
e) afgivelse af bekræftelse af, at der er foretaget levering til modtageren
f) eventuel erstatning af det elektroniske fragtbrev med et fragtbrev, der er udstedt på anden vis”, jf. lovens § 8a.
CMR-fragtbrevet udarbejdes umiddelbart med henblik på at opfylde kravene i CMR-loven og ikke til brug for offentlige myndigheders kontrol, for eksempel politiets kontrol af overholdelse af køre-hviletids-reglerne eller regler for cabotagekørsel. Oplysningerne indeholdt i et fragtbrev vil dog efter omstændighederne kunne have betydning i forbindelse med sådanne kontroller. Adspurgt herom har Rigspolitiet, i forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg tilbage i 2012 i forbindelse med indarbejdelsen af tillægsprotokollen i CMR-loven, udtalt følgende:
”Politiets kontrol af, hvorvidt dokumentationen for kørslen er fyldestgørende, vurderes på baggrund af de krav, der er fastsat i lovgivningen på det pågældende område. Således kontrollerer politiet eksempelvis ved cabotagekørsel, at dokumenter, der skal tjene som bevis, er i overensstemmelse med de betingelser, der fremgår af Rådets forordning 1072/2009 om fællesregler for adgang til markedet for international godskørsel. I de tilfælde, hvor et CMR-fragtbrev forevises som dokumentation ved en cabotagekørsel, vil vurderingen af, hvorvidt CMR-fragtbrevet er fyldestgørende som bevis, blive vurderet ud fra reglerne i forordningen - og vil ikke afhænge af, om dokumentet foreligger i elektronisk eller fysisk form. Kontrollen af om dokumenter - der kan være elektroniske - er fyldestgørende som bevis, foretages således ud fra lovgivningen på det pågældende område, og politiet foretager ikke i den forbindelse kontrol af, hvorvidt reglerne i CMR-loven tillige er overholdt, herunder hvorvidt et eventuelt CMR-fragtbrev er udfyldt i henhold til lovens bestemmelser. Det vil i praksis være chaufføren, der foreviser et eventuelt elektronisk fragtbrev på et af ham medbragt medie. Hvis der opstår tvivl om dokumentets validitet, kan det give anledning til yderligere efterforskning af sagen. (…) Det er dog Rigspolitiets vurdering, at det ikke i praksis vil få væsentlig betydning for kontrollen, om fragtbrevet medbringes i elektronisk form eller i papir”.
Skal landevejstransportørerne gøre sig forhåbninger om, at deres elektroniske CMR-fragtbrev også anerkendes offentligretligt, det vil sige af for eksempel politiet i forbindelse med de nævnte kontroller, vil det formentligt nok være et krav, at det elektroniske CMR-fragtbrev kan generes og fremkaldes på en pc, tablet eller lignende ude i lastbilen forholdsvis hurtigt (formentligt inden for en time) efter, at fragtbrevet er oprettet elektronisk. Hvad de øvrige danske myndigheder, så som for eksempel toldvæsenet, samt de øvrige deltagende landes myndigheder herudover har af krav til indholdet og/eller funktionaliteten af det elektroniske CMR-fragtbrev er p.t. ikke afklaret.
Der vil derfor nok gå noget tid endnu, førend anvendelsen af elektroniske CMR-fragtbreve begynder at blive rigtig udbredt. For så vidt angår Tyskland følges udviklingen tæt. Da den ovenfor omtalte EU-forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked mv. er direkte anvendelig i Tyskland, som den er i Danmark og de øvrige EU-lande, vil de tyske myndigheder umiddelbart skulle anerkende selve den digitale signatur i et elektronisk CMR-fragtbrev udstedt herhjemme som bevis i en retssag. Men Tyskland hverken kan eller skal (endnu) anerkende det elektroniske fragtbrev, som et CMR-fragtbrev i henhold til CMR-konventionen.
Det bliver derfor interessant at se, hvorledes de tyske myndigheder konkret vil reagere på et elektronisk CMR-fragtbrev udstedt herhjemme, når og hvis de bliver præsenteret for et sådant.
Konklusion
Den sidste hindring på vejen i forhold til udstedelsen og brug af elektroniske CMR-fragtbreve er næppe ryddet af vejen endnu. Det forudsætter, at alle - eller i hvert fald langt flere af de p.t. i alt 55 CMR-lande - tiltræder tillægsprotokollen om de elektroniske CMR-fragtbreve, således at et elektronisk CMR-fragtbrev bliver anerkendt på højde med det papirbaserede CMR-fragtbrev i alle disse lande.
Endvidere er der mange it-tekniske aspekter, der skal være helt styr på, førend man som landevejstransportør bør udstede og anvende sine egne elektroniske CMR-fragtbreve. Det stiller selvsagt store krav til de respektive it-afdelingers kompetencer. Kravene til den digitale signatur er kun et af disse tekniske aspekter. Imidlertid er det uden tvivl en hjælp, at kravene til den digitale signatur i det elektroniske CMR-fragtbrev i dansk ret umiddelbart nu synes at være mindre set i forhold til tidligere.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
