Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
Fredag 7. august 2026 kl: 11:58
Af: RedaktionenAnklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har rejst tiltale i sag om svig mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. To personer - en kvinde, der var afdelingsleder i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en mand, der var direktør i et transportfirma - er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk. Anklagemyndigheden vil blandt andet have konfiskeret i alt 1.262.214 kroner hos transportfirmaet
Anklagemyndigheden oplyser videre, at der er tale om en 40-årig kvinde og en 61-årig mand, der er tiltalt for flere forhold af mandatsvig begået i 2022 mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Den 40-årige kvinde er derudover tiltalt for to forhold af forsøg på mandatsvig og et forhold af dokumentfalsk, som blev forhindret.
Den 40-årige kvinde var afdelingsleder i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, mens den 61-årige man var direktør i et transportfirma, som materiel- og indkøbsstyrelsen benyttede.
De 10 forhold af mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, som de to personer er tiltalt for at have begået i forening, handler om betaling til transportfirmaet, hvori den mandlige tiltalte var direktør. Det var betalinger for transportopgaver, der ikke skulle udføres, samt betaling af overpris til transportfirmaet for transport- og opbevaringsopgaver.
Anklagemyndigheden nedlægger påstand om konfiskation af udbytte for i alt 1.262.214 kroner hos transportfirmaet.
- Vi har rejst tiltale i sagen efter en grundig og objektiv vurdering af sagens samlede materiale fra politiets efterforskning af sagen. Det er på den baggrund vores vurdering, at der er tilstrækkelige beviser til domfældelse i sagen, men det vil naturligvis være op til retten at træffe afgørelsen, siger anklager Bertram Ditlev fra anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi.
Sagen forventes at blive behandlet som en domsmandssag ved Retten i Sønderborg og afventer nu at blive berammet med tidspunkt, sted og antal retsdage.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




