DIREKTØR FOR TRANSPORTORGANISATION:
Manglen på lastbilchauffører fortsætter med at vokse i Europa. Det fremhæver transportorganisationen ITD, som betegner situationen som så alvorlig, at chaufførkapacitet bør tænkes ind i Danmarks totalberedskab og behandles som et sikkerhedspolitisk spørgsmål
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris
Skriv din kommentar:
En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
Fredag 7. august 2026 kl: 09:23
Af: RedaktionenManglen på lastbilchauffører fortsætter med at vokse i Europa. Det fremhæver transportorganisationen ITD, som betegner situationen som så alvorlig, at chaufførkapacitet bør tænkes ind i Danmarks totalberedskab og behandles som et sikkerhedspolitisk spørgsmål
Hos ITD mener man, at chaufførmanglen ikke længere bør behandles som et isoleret problem for transportbranchen. Hvis en krise øger behovet for transport, risikerer Danmark at mangle kapacitet til både civile og militære behov. Derfor opfordrer ITD til, at chaufførkapacitet bliver tænkt konkret ind i arbejdet med Danmarks totalberedskab.
- Vognmænd mangler allerede chauffører til at bemande lastbilerne, og det betyder, at vi har for lidt reservekapacitet at trække på, hvis Danmark bliver ramt af en krise. Vi skal både kunne opretholde leverancerne af fødevarer, medicin og brændstof og samtidig understøtte myndighedernes og forsvarets behov. Derfor er det nødvendigt, at chaufførmanglen nu også bliver behandlet som et beredskabs- og sikkerhedspolitisk spørgsmål, siger Stefan K. Schou, der er administrerende direktør for ITD.
Han understreger, at manglen er så akut, at der også er brug for løsninger, der kan styrke chaufførkapaciteten her og nu. Juniormesterlære og andre langsigtede initiativer er vigtige for fremtidens rekruttering, men de kan ikke stå alene.
Stefan K. Schou fremhæver, at behovet for både akutte og langsigtede løsninger understreges af de seneste tal fra den internationale vejtransportorganisation IRU, der viser, at der mangler cirka 502.000 lastbilchauffører i Europa. Samtidig ventes cirka 660.500 af de nuværende chauffører at gå på pension frem mod 2030, hvilket vil øge manglen markant.
Der bor omkring 450 millioner i de 27 EU-lande, hvor der samlet er omkring 3 millioner chauffører.
Tyskland gør chaufførkapacitet til beredskabspolitik
ITD fremhæver, at myndighederne i Tyskland har gjort adgang til chauffører og civil transportkapacitet til en del af forsvarsplanlægningen. Her forbereder myndighederne sig på et dobbelt pres i en krise: flere civile og militære transporter og færre chauffører til at udføre dem.
- Det er en sårbarhed, Danmark også bør forberede sig på, siger Stefan K. Schou og fortsætter:
- De tyske erfaringer viser, at det her ikke er en teoretisk problemstilling. I en krise kan transportbehovet vokse markant, samtidig med at den tilgængelige chaufførstyrke bliver mindre. Danmark bør derfor kortlægge den civile transportkapacitet og aftale på forhånd, hvordan vognmænd, myndigheder og forsvar skal samarbejde. Det er for sent at diskutere, når krisen først er opstået
De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at der også mangler chauffører i Danmark.
I opgørelsen kan man blandt andet finde tal for antal forgæves rekrutteringsforsøg, hvor stillingen enten ikke blev besat eller blev besat med en anden profil end den ønskede, antal succesfulde rekrutteringer og rekrutteringer besat med anden profil end den ønskede og det samlede antal rekrutteringsforsøg, både succesfulde, ikke besatte, og rekrutteringer besat med anden profil.
Interesserede kan dykke ned i tallene om rekruttering af medarbejdere her:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger i forbindelse med den seneste Rekrutteringssurvey sommer 2026 på, at perioden fra september 2025 til og med februar 2026 er blandt andet karakteriseret ved, at arbejdsgivernes udfordringer med at rekruttere nye medarbejdere samlet set har ligget på et stabilt niveau med få mindre udsving de seneste tre år.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




