Ny EU-plan skal styrke konkurrenceevne og skubbe den grønne omstilling frem
Torsdag 27. februar 2025 kl: 13:04
Af: RedaktionenEU-Kommissionen har lanceret en plan - Clean Industrial Deal - der skal styrke Europas konkurrenceevne og den grønne omstilling. Hos rederi-organisationen Danske Rederier glæder man sig over, at planen har fokus på mere og billigere vedvarende energi. Samtidig peger Danske Rederier på, at der efter organisationens mening er brug for en meget stærkere indsats fra EU i forhold til at opskalere produktionen af grønne brændstoffer til eksempelvis skibsfarten
EU-Kommissionen lancerede i denne uge den ventede Clean Industrial Deal, sætter en ramme for godt 40 nye tiltag, som blandt andet skal styrke Europas konkurrenceevne og accelerere den grønne omstilling.
- EU-Kommissionen har fokus på de helt rigtige ting - Konkurrenceevne og grøn omstilling. Det er områder, hvor der er et stort uforløst europæisk potentiale, men hvor vi også risikerer at blive efterladt på perronen af USA og Kina, hvis vi ikke handler nu, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.
Hun peger på at planen har gode tiltag som et stærkt fokus på massiv udrulning af vedvarende energi og lavere energipriser.
- Og det er rigtig godt, at der er fokus på produktion af grøn teknologi og grønne brændstoffer i EU. Jeg har dog brug for at se de helt konkrete planer for en massiv opskalering af produktionen af grønne brændstoffer. Uden grønne brændstoffer til at putte i tanken på vores skibe, kommer vi aldrig i mål med målsætningen om klimaneutral skibsfart, siger hun videre.
Anne H. Steffensen fremhæver andre tiltag, der har særlig betydning for skibsfarten - eksempelvis bedre muligheder for EU-finansiering inklusiv national statsstøtte af investeringer i grønne brændstoffer, nye kontraktformer mellem aftager og producent, internationale handels- og investeringspartnerskaber som for eksempel kan sikre grønne korridorer globalt samt give en større efterspørgsel af brint til blandt andet produktion af lavemissions brændstoffer til skibsfarten.
- Dansk og europæisk skibsfart er en vigtig styrkeposition i en usikker og omskiftelig verden. Og der er brug for, at danske og europæiske rederier går forrest i den grønne omstilling på verdenshavene. En stærk og grøn europæisk shippingsektor, der også i årene fremover vil være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, vil gøre Europa sikrere, grønnere og rigere, siger Anne H. Steffensen og fortsætter:
- Men lige nu står vi i et vadested. Vi har ganske enkelt ikke nok grønne brændstoffer til vores skibe. EU skal være med til at rykke på denne dagsorden, når en Clean Industrial Deal skal gøres til virkelighed.
Interesserede kan læse mere om Europa-Kommissionens Clean Industrial Deal her (engelsk):
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Projektledelse fulgte ikke Teknik og Miljø's projektmodel
- Rederiorganisation kommer med 10 anbefalinger
- Myndigheder og maritime organisationer mødes til dialog om maritime sanktioner
- Ny EU-plan skal styrke konkurrenceevne og skubbe den grønne omstilling frem
- Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
- Rederiorganisation bakker op om stærke tiltag mod Rusland og landets skyggeflåde
- Økonomidirektør bliver projektdirektør i stor havn i Østjylland
- Limfjordens største havn tog imod flere og større skibe med med mere gods
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden
- Kaptajn på britisk skib er blevet idømt betinget fængsel
- Forhandlinger om klimaneutral skibsfart i 2050 går ind i afgørende fase
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |