Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar

Onsdag 26. februar 2025 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
Aftalen omfatter seks navngivne og to unavngivne skibe. De sidstnævnte vil blive valgt ud fra Forsvarets specifikke operationelle behov i den givne sammenhæng.

DFDS har indgået en aftale med Forsvaret om at stille med fragtfærger til transport af militært udstyr. Kontrakten udvider omfanget af den nuværende kontrakt og starter i 2026 med en varighed på op til seks år

DFDS peger på, at samarbejdet vil understøtte militære operationer og missioner i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed. 


Aftalen indebærer, at DFDS vil stille otte ro/ro-skibe - fragtfærger - til rådighed for transport af militært udstyr og andre varer til militære operationer, missioner, træningsøvelser, humanitære katastrofehjælpssituationer og rutinetransporter.


Ifølge kontrakten vil DFDS sikre sikker og effektiv levering af kritiske aktiver på det europæiske kontinent for at understøtte sikkerheds- og forsvarsoperationer ved at udnytte sin omfattende flåde og fragttransportkapaciteter. Færgerne vil blive chartret og stillet til rådighed for Forsvaret på kort varsel i den periode, hvor skibene er nødvendige.


Aftalen er indgået med Joint Movement and Transportation Organization (JMTO) og ARK-projektet (ARK) og erstatter den nuværende kontrakt, der blev indgået i 2020. JMTO er Forsvarets strategiske transportenhed, mens ARK er et samarbejde mellem Tyskland og Danmark for at sikre adgang til strategisk søtransport.


- Jeg er stolt over, at vi kan fortsætte vores mangeårige samarbejde med Forsvaret og ARK-projektet. Det viser værdien af stærke offentlig-private partnerskaber, der kan fremme modstandsdygtighed i en tid med stigende geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed, og vi glæder os til at bidrage med vores viden om transport og logistik, siger Torben Carlsen, der er koncernchef i DFDS.


Aftalen omfatter seks navngivne og to unavngivne skibe. De sidstnævnte vil blive valgt ud fra Forsvarets specifikke operationelle behov i den givne sammenhæng. Skibene er udstyret med særlige funktioner såsom forbedret manøvredygtighed, mulighed for at laste farligt gods og tilstrækkelig kapacitet til tunge køretøjer.


DFDS har gennem mange samarbejdet med Forsvaret - herunder støtte og samarbejde med ARK-projektet siden dets start i 2003. DFDS' skibe har bidraget til talrige udsendelser for Danmark, Tyskland og andre NATO-allierede.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Projektledelse fulgte ikke Teknik og Miljø's projektmodel
- Rederiorganisation kommer med 10 anbefalinger
- Myndigheder og maritime organisationer mødes til dialog om maritime sanktioner
- Ny EU-plan skal styrke kon­kur­ren­ce­ev­ne og skubbe den grønne omstilling frem
- Rederikoncern fortsætter og udvider samarbejde med det danske forsvar
- Rederiorganisation bakker op om stærke tiltag mod Rusland og landets skyggeflåde
- Økonomidirektør bliver projektdirektør i stor havn i Østjylland
- Limfjordens største havn tog imod flere og større skibe med med mere gods
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden
- Kaptajn på britisk skib er blevet idømt betinget fængsel
- Forhandlinger om klimaneutral skibsfart i 2050 går ind i afgørende fase

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst