Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Det svensk forsvar køber køretøjer hos italiensk producent

Torsdag 29. juni 2023 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Det svensk forsvar køber køretøjer hos italiensk producent

Iveco-datterselskabet IDV, der har speciale inder for forsvarsudstyr og civilt beskyttelsesudstyr, har underskrevet en rammeaftale med det svenske forsvars materielindkøb om levering af op til 3.000 lette køretøjer. Den første ordre er på 400 køretøjer til en værdi af 850 millioner svenske kroner - cirka 73 millioner euro

Rammeaftalen mellem det svenske forsvars materielindkøb og IDV gælder op til ni år og omfatter multifunktionelle køretøjer, såkaldte Light Multi-Purpose Vehicles (LMPV) og Military Utility Vehicle (MUV) i 4x4-konfiguration. 


Køretøjerne skal sikre et højt mobilitetsniveau og kompatibilitet med militært materiel fra  Sverige og Nato-landene samt kunne klare forskellige temperaturer fra minus 32 grader til plus 49 grader. Derudover vil køretjerne fra IDV være dækket i forhold til driftsikkerhed og service i op til 12 år via dedikeret kundesupport. 


IDV leverer MUV'erne i 12 forskellige varianter til eksempelvis troppetransport, medicinske behov, kommunikation og logistik og er i overensstemmelse med NATO-standarder. 


For at imødekomme de specifikke svenske tekniske krav til LMPV'erne har IDV udarbejdet formålsbestemte løsninger og tilpasninger af køretøjerne. Tilpasningskrav omfatter en opgradering af den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) med hensyn til både køretøjer og opbygninger, hvorved der opnås fuld militær kravoverholdelse, forberedelser i førerhuset til integration af kommunikationsudstyr og militært udstyr samt særligt tilpassede opbygninger til forskellige formål og anvendelser - eksempelvis muligheden for at transportere Medical 2-varianten i C-130-fly og samtidig sikre funktionaliteten af medicinske systemer og intensivudstyr. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- I 2030 skal 40 procent af salget være elektrisk
- EU-forordning om CO2-udslip og sættevogne bør ses efter
- Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien
- Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi
- Trafikstyrelsen har gjort status over postmarkedet
- Kranproducent har solgt sit hovedkvarter i Højbjerg
- To mænd fra Rumænien stjal hollandsk sættevogn i Hirtshals
- Arbejde på cykelbro spærrer central bro i Midtbyen i Aarhus
- Flest el-lastbiler i Danmark har en stjerne på fronten
- Transportorganisation har set på ny bødepraksis
- Verden mangler 2,9 millioner chauffører

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst