Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri

Onsdag 26. august 2026 kl: 11:37
Af: Redaktionen

Anlægget af den kommende Marselistunnel i Aarhus mellem Danmarks største erhvervshavn og motorvej E45 bliver en udfordring for store og små bilister. Intelligent trafikstyring skal hjælpe trafikken på vej


Vejdirektoratets forundersøgelser til den kommende tunnel under Marselis Boulevard er i gang. Resten af året bliver der udført prøveboringer, der giver mere viden om undergrunden, og inden længe skal forskellige ledningsejere i gang med at flytte ledninger for at gøre plads til den omkring to kilometer lange tunnel, der flytter den tunge trafik til og fra Aarhus Havn ned under jorden mellem Skanderborgvej og Strandvejen. 


Da åbningsdagen efter planerne vil være en gang i 2035 er der udsigt til en længere årrække, hvor trafikken på Marselis Boulevard ikke vil være, som den plejer. Derfor går Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i gang med at opdatere styresystemerne i de seks største kryds på Marselis Boulevard.


- Når vi installerer intelligent trafikstyring i de store kryds på boulevarden, kan vi bedre tilpasse lyskrydsene efter virkeligheden, mens den sker, så trafikken glider bedre. Vi kan ikke undgå, at så stort et anlægsarbejde forstyrrer, men vi kan tage toppen af rejsetiden ved hurtigt at kunne reagere, når situationen kræver det, siger Anders Kruse Christiansen, der er projektleder, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.


De seks kryds på Marselis Boulevard er Skanderborgvej, Jyllands Allé, Stadion Allé, Birketinget, Dalgas Avenue og Strandvejen. Nye intelligente styresystemer er allerede etableret i en række kryds i Aarhus, hvor de bidrager til en bedre fremkommelighed på vejene.


Også Vejdirektoratet kigger på, hvordan trafikken kan glide bedst muligt under den syv år lange anlægsperiode. Vejdirektoratet  sætter inden længe kameraer op på strækningen.


- Med kameraer på Marselis Boulevard kan vores trafikcenter følge trafikken døgnet rundt. Og sker der noget uhensigtsmæssigt i trafikken på Marselis Boulevard, kan de sætte ind over for det med det samme, så trafikken får det bedst mulige flow, siger Michael Schmidt Vosgerau, der er projektchef i Vejdirektoratet.


Vejdirektoratet forventer, at kameraerne kommer op i løbet af efteråret.


Om tunnelen under Marselis Boulevard:
  • Marselistunnelen er et statsligt projekt i den sydlige del af det centrale Aarhus. Tunnelen bliver bygget for at lette den tunge transport ti log fra Aarhus Havn og skabe en mere direkte forbindelse til Aarhus Syd Motorvejen
  • Marselistunnelen vil flytte en stor del af den tunge transport ned under jorden. Det kommer til at give en helt anderledes Marselis Boulevard med meget mindre trafik
  • Anlægget ventes at tage syv år. Inden da vil der være perioder med forundersøgelser og ledningsomlægninger, der også kommer til at genere trafikken
  • Vejdirektoratet og Aarhus Kommune samarbejder om at sikre så god fremkommelighed som muligt både før og under anlægsarbejdet

Interesserede kan læse mere om Marselistunnellen vi følgende link:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst