Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland

Onsdag 26. august 2026 kl: 11:12
Af: Redaktionen

Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
I Korsør kan vognmænd og chauffører se frem til at lade ved Sjællands første offentlige megawattlader. (Foto: OK)

Energiselskabet OK, der har hovedsæde i Viby i Aarhus' sydlige del, åbner to nye ladeparker til den tunge transport - en i Køge og en i Korsør. Dermed bliver det nemmere for chauffører og vognmænd at lade deres batteri-elektriske lastbiler, da de to ladeparker ligger på strategisk vigtige knudepunkter

- I OK ser vi det som vores fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder med let adgang til energi, uanset om det er brændstof eller strøm. Det er ingen hemmelighed, at der har manglet opladningsmuligheder for lastbiler, og derfor har vi glædet os rigtig meget til at åbne nye lynhurtige lademuligheder i Køge og Korsør, siger Claus Linnemann, erhvervsdirektør i OK.


I Korsør kan vognmænd og chauffører se frem til at lade ved Sjællands første offentlige megawattlader, som med en effekt på 1.000 kW kan oplade lastbiler med MCS-stik fra 20 til 80 procent på omkring en halv time. Hvis lastbilen så har et batteri, der kan rumme så meget energi, kan den køre omkring 900 kilometers på en times opladning.


- Vi er i tæt dialog med vores erhvervskunder og knokler hver dag på at skabe et offentligt ladenetværk til den tunge transport med opladningsmuligheder de rigtige steder og med høj og stabil effekt, så opladningen bliver så hurtig og tryg som muligt. Tid er penge i transportbranchen, så lynhurtig opladning er afgørende, siger Claus Linnemann.


Flere ladestandere til lastbiler på vej
Ud over megawattladeren har ladeparken i Korsør yderligere tre ladeudtag på 400-600 kW. Dermed kan fire lastbiler lade på samme tid. Der er også toiletfaciliteter og muligheder for spisning på stedet.


Også i Køge bliver der nye opladningsmuligheder med to nye lynladeudtag på 400 kW. Placeringen, som OK deler med Uno-X, er også et vigtigt trafikalt knudepunkt for lastbiler.


- Elektrificeringen af den tunge transport er afhængig af, at der er nok opladningsmuligheder. Med åbningen i Køge og Korsør kommer vi et skridt nærmere, men vi er kun lige begyndt. Vi har mange flere ladestandere til den tunge transport på vej, siger Claus Linnemann.


Ud over de nye ladeparker i Køge og Korsør tilbyder OK også opladning for lastbiler i Sdr. Borup ved Randers og i Taulov ved Fredericia.


OK forventer at åbne flere nye og udvide eksisterende ladeparker i år. Det drejer sig blandt andet om trafikale knudepunkter i Padborg og i Aarslev.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Vognmand i Vorning har overtaget vognmand i Skørping
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
- Elektriske varebiler får eget område på elbilmesse
- Lastbil med skibscontainer kørte ind i skiltebro i København
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Transportvirksomhed i Kolding vinder lærepladspris

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst