Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
UDKAST TIL AFGØRELSE OM KØRSELSBEGRÆNSNINGER OVER BRENNER:

Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt

Fredag 17. juli 2026 kl: 08:58
Af: Jesper Christensen

EU Domstolen's generaladvokat har fremlagt et udkast til en afgørelse om lastbiltrafikken gennem Østrig af Autobahn A12 og A13 mod Brenner-passet. I tre punkter får Italien medhold, men ikke i et fjerde og sidste punkt - om Østrigs doseringssystem for adgang til motorvej A12. Det sidste punkt, der også kendes som blokafvikling af trafikken, betegnes af den tyske vognmandsorganisation BGL som et system til kapacitetsbegrænsning, hvor lastbiltrafikken ved grænsen Kiefersfelden/Kufstein stoppes ved hjælp af et trafiklyssystem

BGL fremhæver, at blokafviklingen ikke indføres spontant, når trafikken truer med at blive særligt tæt, men planlægges måneder i forvejen med præcise datoer og tidspunkter. I 2025 anvendte Tirol's myndigheder ifølge BGL blokafviklingen på 59 dage.


Med EU Domstolens udkast til afgørelse føler BGL føler sig bekræftet i sin opfattelse af, at de fleste af Østrigs anti-transitforanstaltninger strider mod EU-retten. BGL er bifalder generaladvokatens opfattelse, at natkørselforbuddet, det sektorielle kørselforbud og vinterkørselforbuddet på Inntal-motorvejen (A12) og Brenner-motorvejen (A13) strider mod EU-retten.


- Vi har i mange år holdt fast i synspunktet, at Østrigs anti-transitforanstaltninger ikke er i overensstemmelse med EU-retten. De krænker den i EU-traktaterne garanterede fri bevægelighed for varer. Generaladvokatens forslag til afgørelse er derfor for os i vid udstrækning et længe ventet signal om at styrke det europæiske indre marked. Et velfungerende indre marked er af afgørende betydning for den frie vare- og handelsudveksling i Den Europæiske Union - især i tider med globale handelsbarrierer, siger BGL’s bestyrelsesformand, professor, dr. Dirk Engelhardt, i en kommentar.


Derimod kan BGL ikke forstå generaladvokatens retlige opfattelse vedrørende de såkaldte doseringsforanstaltninger - også kaldet blokafvikling. Ifølge generaladvokaten består disse blot af en ren hastighedsbegrænsning, der i undtagelsestilfælde kan indføres på bestemte motorvejsstrækninger, "…hvis dette er absolut nødvendigt…".


Men virkeligheden ser ifølge BGL anderledes ud. BGL mener, at blokafviklingen ikke er en hastighedsbegrænsning, men et system til kapacitetsbegrænsning, hvor lastbiltrafikken ved grænsen Kiefersfelden/Kufstein stoppes ved hjælp af et trafiklyssystem. Blokafviklingen indføres ikke spontant, når trafikken truer med at blive særligt tæt, men planlægges måneder i forvejen med præcise datoer og tidspunkter. I 2025 anvendte Tirol blokafviklingen ifølge BGL 59 dage - og ikke kun, når det var absolut nødvendigt. 


BGL peger på, at den østrigske begrundelse om at undgå trafikoverbelastning fører desuden regelmæssigt til massive trafikproblemer uden for Østrig. På dage med blokafvikling opstår der ifølge BGL jævnligt lastbilkøer på op til 80 kilometer i Bayern, hvilket er en uholdbar situation for alle involverede. BGL understreger, at det har ført til kø-ulykker med dødelig udgang.


- EU-Domstolen må i sin endelige dom revidere generaladvokatens opfattelse vedrørende blokafviklingen og tage hensyn til, at blokafviklingen i realiteten medfører timelang køtrafik og regelmæssigt forårsager trafikkaos i nabolandene. De berørte lastbilchauffører - og lastbilchaufførinder - må udholde op til 10 timers kø - uden nogen form for forsyninger eller sanitet. Dette er en klar overtrædelse af EU-retten, siger Dirk Engelhardt.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
- Bestanden er vokset med 9,3 procent siden juli 2020
- Færre nye lastbiler fik nummerplader på i juli
- Pantning nåede ny rekord i juli
- Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- 70-årig kvinde svingede ud foran lastbil
- Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst