Lokaltog kører igen i Nordsjælland
Søndag 21. juni 2026 kl: 21:37
Af: RedaktionenMandag morgen kører Lokaltog i den på banerne i Nordsjælland. Torsdag i sidste uge måtte driften indstilles, da en række medarbejdere på driftscentralen i Hillerød havde meldt sig syge
Lokaltog vil køre efter den gældende køreplan på Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Lille Nord og Nærumbanen, men peger på, at togene køre med nedsat hastighed, og kunderne må derfor forvente forsinkelser fra morgenstunden.
- Vi er meget lettede over, at vi nu kan genoptage driften og igen kan tilbyde vores kunder den transport, de er afhængige af i hverdagen. Vi ved, at situationen har været meget indgribende for mange, og vi beklager de gener, det har medført. Samtidig beder vi om forståelse for, at der kan være forsinkelser i opstarten, siger Stig Allan Nielsen, der er driftsdirektør i Lokaltog.
Togtrafikken blev torsdag eftermiddag og aften gradvist indstillet, da flere sygemeldinger betød, at der ikke var tilstrækkelig bemanding på driftscentralen i Hillerød
Siden da har Lokaltog arbejdet intensivt på at afklare situationen. Hen over weekenden har der været god og konstruktiv dialog mellem medarbejdere, faglige repræsentanter og ledelse, der har arbejdet tæt sammen om at sikre en tryg og sikker genopstart af driften.
- Vi genoptager driften fra mandag morgen, dog med nedsat hastighed. Det betyder, at kunderne vil opleve forsinkelser, indtil driften er helt normaliseret, siger Stig Allan Nielsen.
Lokaltog opfordrer passagerne til at holde sig opdateret via Rejseplanen og på lokaltog.dk.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Togselskab bakker op om sigtet medarbejder
- Lokaltog kører igen i Nordsjælland
- Letbanen i Odense har genoptaget driften i fuldt omfang
- Transportministeren har fundet penge til busruter
- Tog-værksted til nye el-tog er færdigt
- Politiet har sigtet to personer efter togulykke på Gribskovbanen
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Busser erstatter aflyste tog i Nordsjælland
- Lokale tog i Nordsjælland er aflyst fra torsdag aften
- Dokumentation for sikkerheden ved to gangbroer er sendt af sted
- Midttrafik belønner busselskaber for høj kundetilfredshed
- Letbanetog kører flere gange om søndagen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




