Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
Mandag 8. juni 2026 kl: 13:55
Af: Redaktionen
Kronprins Christian var med de sidste motorkøretøjer, der kørte over den gamle Stortrømsbro, der nu er lukket for biltrafik. (Foto: Vejdirektoratet)
Flere tusinde besøgende lagde lørdag vejen forbi Vejdirektoratets brofest ved Dronning Margrethe II’s Bro over Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Den nye bro, blev officielt indviet af Kronprins Christian, som var med i de sidste motorkøretøjer, der kørte over den gamle Storstrømsbro, som hans oldefar, Kong Kristian X indviede i 1937
På vej til indvielsen af den nye bro over Storstrømmen tog kronprinsen den allersidste biltur over den gamle Storstrømsbro, hvor han i dagens anledning fik følgeskab af en veteranbil, som var med, da den gamle bro blev åbnet for 89 år siden.
Kronprins Christian fortsatte efterfølgende til festpladsen på Masnedø, hvor han blev modtaget af by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) og Vejdirektoratets direktør Jens Holmboe. Herefter var der taler og musik, inden kronprinsen kørte ud på den nye bro og stoppede ved pylonen, som er blevet udsmykket med broens navn, Dronning Margrethe II’s Bro, hvor indvielsescerimonien fandt sted.
Dronning Margrethe II’s Bro åbnede for biltrafik allerede 23. marts i år, men fejringen blev af hensyn til temperaturen flyttet til 6. juni.
Oprindeligt var det planlagt, at Dronning Margrethe II skulle deltage i fejringen af broen, som er opkaldt efter hende. Men da hun var nødt til at melde afbud, blev det i stedet Kronprins Christian, der deltog i fejringen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
- Antallet af nyregistreringer faldt med 9,3 procent
- Flere varebiler er elektriske
- Elektriske lastbiler arbejder mindre
- Danske lastbiler arbejdede mindre
- Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




