Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over StorstrømmenMandag 8. juni 2026 kl: 13:55 Af: Redaktionen![]() Kronprins Christian var med de sidste motorkøretøjer, der kørte over den gamle Stortrømsbro, der nu er lukket for biltrafik. (Foto: Vejdirektoratet) Flere tusinde besøgende lagde lørdag vejen forbi Vejdirektoratets brofest ved Dronning Margrethe II’s Bro over Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Den nye bro, blev officielt indviet af Kronprins Christian, som var med i de sidste motorkøretøjer, der kørte over den gamle Storstrømsbro, som hans oldefar, Kong Kristian X indviede i 1937 På vej til indvielsen af den nye bro over Storstrømmen tog kronprinsen den allersidste biltur over den gamle Storstrømsbro, hvor han i dagens anledning fik følgeskab af en veteranbil, som var med, da den gamle bro blev åbnet for 89 år siden. Kronprins Christian fortsatte efterfølgende til festpladsen på Masnedø, hvor han blev modtaget af by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) og Vejdirektoratets direktør Jens Holmboe. Herefter var der taler og musik, inden kronprinsen kørte ud på den nye bro og stoppede ved pylonen, som er blevet udsmykket med broens navn, Dronning Margrethe II’s Bro, hvor indvielsescerimonien fandt sted. Dronning Margrethe II’s Bro åbnede for biltrafik allerede 23. marts i år, men fejringen blev af hensyn til temperaturen flyttet til 6. juni. Oprindeligt var det planlagt, at Dronning Margrethe II skulle deltage i fejringen af broen, som er opkaldt efter hende. Men da hun var nødt til at melde afbud, blev det i stedet Kronprins Christian, der deltog i fejringen. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |