Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel
Søndag 21. september 2025 kl: 12:10
Af: RedaktionenHvor der tidligere var lokal konkurrence om kunderne, følger priserne i dag i høj grad ét ledende selskabs vejledende priser. Det betyder, at priserne på tankstationernes skilte ofte er de samme på tværs af landet og ofte ændres samtidigt. SVM-Regeringen vil derfor styrke konkurrencenhave og håber på, at en øget konkurrence vil kunne give kunderne på tankstationerne en besparelse på op til 2.000 kroner årligt, hvis de har to biler i deres husstand. Men en enkelt bi i husstanden vi besparelsen anslået blive op mod 700 kroner
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel - og at det har været tilfældet siden coronatiden i 2020-22. Derfor vil SVM-Regeringen fremover kræve, at benzin- og dieselselskaberne skal offentliggøre de aktuelle forbrugerpriser - også kaldet pumpeprisen - online. For den enkelte bilist betyder det, at tankstationernes priser altid vil være til at finde online og i realtid. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en app.
Derudover vil regeringen forbyde selskaberne at offentliggøre vejledende priser forud for prisændringer. På den måde kan der igen komme forskel på priserne, og tankstationerne kan konkurrere om at give kunderne den bedste pris.
Samlet set vil initiativerne gøre det muligt for danske bilister at træffe et oplyst valg ved for eksempel at tjekke de aktuelle priser på en hjemmeside, inden de sætter sig i bilen og kører ud for at tanke.
Bekendtgørelse om ændringerne træder i kraft mandag 1 december i år. Frem mod den dato vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have dialog med selskaberne om ændringen.
Ifølge beregninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er benzin- og dieselselskabernes bruttomarginer næste fordoblet siden 2018.
Interesserede kan se et faktaark om benzin- og dieselpriserne og forslaget fra SVM-Regeringen her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel
- Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm
- Bombemand fra Billund er fundet skyldig i at have fremsat trusler
- Fredag 19. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Tilbud om gratis transport med letbane og bus fra knudepunkt er gået i gang
- Elektrisk bilmesse får fornyet konceptet
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
- Lastvognssælgere og mekanikere kan hente og bringe lastbiler uden kvalifikationsuddannelsesbevis
- Grundlaget for Motorvej E20 er ødelagt ved Københavns Lufthavn
- Passagertallet i Københavns Lufthavn nåede nye højder
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |