Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bombemand fra Billund er fundet skyldig i at have fremsat trusler

Søndag 21. september 2025 kl: 11:42
Af: Redaktionen

En 38-årig udenlandsk mand blev mandag 15. september ved retten i Kolding kendt skyldig i blandt andet at have fremsat trusler i politiekspeditionen i Billund Lufthavn lørdag 20. april sidste år. Manden blev også kendt skylding i en sag om sprængning af hæveautomat ved Legoland i Billund

Retten i Kolding kendte den 38-årige er skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have fremstillet, opbevaret og transporteret en rygsæk med ca. 400 gram sprængstof i form af TATP til politistationen ved Billund Lufthavn. 


Her afgav han en trussel ved blandt andet at udtale ”Bomb. Bomb. Legoland. Me” eller lignende, hvorefter han henkastede den medbragte rygsæk, der indeholdt sprængstof, over på en stol og udtalte ”Bomb. Bomb. Explosives in the bag”.
 

Manden blev med det samme anholdt, og hændelsen førte til, at lufthavnen blev evakueret i flere timer, og flytrafikken blev indstillet. Den dømte fremkaldte ved truslen betydelige forstyrrelser af lufthavnstrafikken, som resulterede i et omfattende ressourceforbrug for politi og redningsberedskab i forbindelse med evakuering af lufthavnen samt økonomiske tab for blandt andet Billund Lufthavn og flere flyselskaber.

 
Sprængte hæveautomat ved Legoland
Manden er ligeledes kendt skyldig i under skærpende omstændigheder at have fremstillet, opbevaret og transporteret ca. 800 gram sprængstof i form af TATP samt detonatorer til Åstvej i Billund, hvor han sprængte en hæveautomat ved Legoland med henblik på at få penge omkring klokken 04.00 natten til lørdag 20. april sidste år. Det forårsagede to eksplosioner og skade på en bygning på samme adresse. Det lykkedes ikke den 38-årige at få adgang til pengene i hæveautomaten. Derudover blev manden dømt for en række mindre forhold.
 

Den udenlandske mand har siddet fængslet siden anholdelsen på politistationen i Billund Lufthavn lørdag 20. april 2024.
 

Retten skal nu tage stilling til strafudmålingen.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel
- Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm
- Bombemand fra Billund er fundet skyldig i at have fremsat trusler
- Fredag 19. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Tilbud om gratis transport med letbane og bus fra knudepunkt er gået i gang
- Elektrisk bilmesse får fornyet konceptet
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
- Lastvognssælgere og mekanikere kan hente og bringe lastbiler uden kvalifikationsuddannelsesbevis
- Grundlaget for Motorvej E20 er ødelagt ved Københavns Lufthavn
- Passagertallet i Københavns Lufthavn nåede nye højder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst