Tog kørte 22.143 containere til og fra terminal i Göteborg
Tirsdag 18. februar 2025 kl: 14:00
Af: RedaktionenHos APM Terminals Gothenburg i Sveriges største havn, Göteborg, har man fået en god start på året målt på antal håndterede containere, der blev transporteret til og fra havnen med tog
Samlet håndterede APM Terminals Gothenburg i januar 22.143 containere, der blev transporteret med tog til og fra terminalen. I forhold til samme måned sidste år var der tale om en stigning på 30 procent.
- Stigningen drives frem af en fortsat stærk udvikling hos vores eksisterende partnerterminaler samt af tilkommende trafik fra nye destinationer som Malungsfors og Haparanda, siger Mathias Weismann Poulsen, der er CCO hos APM Terminals Gothenburg.
Han peger på, at jernbanen i Sverige fortsætter med at være en central transportløsning for det svenske erhvervsliv, selvom der er udfordringer med jernbaneninfrastrukturen og forhøjede banebidrag.
- Jernbanen er både effektiv og bæredygtig, hvilket gør den til en fordelagtig transportmåde til Nordens største containerterminal. Det er glædeligt at efterspørgslen fortsætter med at stige, siger Mathias Weismann Poulsen.
I januar 2025 steg importvolumenerne med knap 52 procent på jernbanen sammenlignet med samme måned året før. Ifølge APM Terminals markedsanalytiker Per Wahlström skyldes den kraftige vækst først og fremmest en stærk stigning i importen på flere varetyper plus, at at mange virksomheder har fremskyndet deres indkøb for at sikre leverancer i en usikker værdikæde.
- Vi skal også huske, at importvolumenerne i 2024 var betydeligt lavere end normalt på grund af konjunkturerne, påpeger han.
Den kraftige stigning i importvolumenerne har bidraget til at genoprette balancen mellem import og eksport på APM Terminals Gothenburg.
- Jernbanens kapacitet sammen med de balancerede strømme og det brede udvalg af skibsruter skaber store konkurrencefordele for det svenske erhvervsliv. Vi glæder os til at møde den positive udvikling og fortsætte med at være det bæredygtige led mellem Sverige og det globale marked, siger Mathias Weismann Poulsen.
- APM Terminals Gothenburg er Skandinaviens største containerterminal målt i godsmængde
- Næsten halvdelen af alle containere til og fra Sverige udskibes via APM Terminals Gothenburg, som har været aktiv i Göteborg siden 2012
- APM Terminals Gothenburg, der modtager både direkte anløb med oceangående skibe og feederskibe, forbinder Göteborg med andre havne i Nordeuropa
- APM Terminals Gothenburg er den eneste terminal i Sverige, der har mulighed for at håndtere containerskibe med en kapacitet på op til 20.000 teu
- Omkring halvdelen af al containertrafik til og fra havnen i Göteborg foregår med jernbane
- APM Terminals har hovedkontor i Haag i Holland
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rapport fortæller om kvinder som sømænd
- Rederikoncern melder om afdæmpet udvikling
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- Transportpakke skal støtte mere bæredygtig luft- og søfart
- Kapsejlads for høje skibe begynder i Aarhus og slutter i Aalborg
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





