Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TOLDSTYRELSEN TJEKKER:

Tunge transporter med skrot og affald fra Norge er i fokus

Onsdag 5. februar 2025 kl: 12:07
Af: Redaktionen

Tirsdag indledte Toldstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen og Politiet en kontrol aktion på havnen i Hirtshals. Kontrolaktionen, der er fortsat onsdag, har fokus på transport af skrot og affald, der kommer med færger fra Norge - og transporteres i strid med gældende lovgivning, som Miljøstyrelsen håndhæver

Toldstyrelsens kerneopgave er at kontrollere beskatningselementer på de varer, der krydser grænsen. I denne kontrolaktion skal Toldstyrelsen sikre, at varen er korrekt angivet. Har varen en tilknytning til toldordningen for kontrol med indførsel af affald, skal de korrekte dokumenter for transport af affald være til stede og korrekt indsat i toldangivelsen.


- Det er langt fra første gang, at vi deltager i sådanne kontrolaktioner. Det er særligt vigtigt, fordi vi ofte har set fejl i toldangivelserne på området, og derfor laver vi løbende opsyn. Samtidig er vi med til at sikre, at Danmark i sidste ende ikke bliver endestation for skrot og affald, som ikke burde være her, siger Louise Ingerslev Andersen, der er underdirektør for Ekspedition og Varekontrol i Toldstyrelsen.


Affald er mange ting
I forbindelse med kontrolaktionen arbejder Toldstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens opgave i kontrolaktionen er at føre tilsyn med transport af affald. Miljøstyrelsen vurderer, om affaldet overholder gældende regler for transport af affald, herunder om der er tale om affald eller ej. 


- Affald er nemlig ikke bare affald, men deles op i to hovedkategorier, grønlistet eller anmeldepligtigt affald. Eksempler på grønlistet affald er rent papir, rent pap og rent glas - affald som kan kategoriseres som ”problemfrit affald”. Anmeldepligtigt affald kategoriseres som indeholdende stoffer, der skal behandles som eksempelvis batterier og bildæk, siger Morten Weber, der er funktionsleder i Affald og Data i Miljøstyrelsen. 


- Miljøstyrelsen undersøger således først og fremmest, om der er tale om affald, og så skal vi sikre, at produkter og varer ikke ender som affald i tredjeland, der ikke har kapacitet til at håndtere det som affald, siger han videre.


I forbindelse med kontrollen foregår en manuel udvælgelse og udtagelse til kontrol, som bestemmes ud fra oplysningerne i toldsystemerne. Når varer udtages til kontrol, sker det som stikprøver eller baseret på en risikovurdering. 


Oplysninger fra andre toldmyndigheder og danske myndigheder er med til at danne udgangspunktet for de konkrete risikovurderinger.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
- Transportorganisation har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet
- Varebiler bliver en del af køre- og hviletidskontrollen
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Nyt folketingsmedlem har en baggrund som lastbilchauffør

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst