Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk transportkoncern tager 10 elektriske lastbiler i brug i Storbritannien

Tirsdag 5. november 2024 kl: 13:31
Af: Redaktionen

Dansk transportkoncern tager 10 elektriske lastbiler i brug i Storbritannien

Danske DFDS er med introduktionen af 10 batteri-elektriske lastbiler til levering af varer i det østlige og nordvestlige England samt i Irland på vej til at blive en af de store operatører, der bruger tunge elektriske lastbiler i Storbritannien

DFDS har i øjeblikket en af de største flåder af tunge elektriske lastbiler i Europa, og indsætter koncernen 10 elektriske lastbiler i Storbritannien med mulighed for flere i løbet af det kommende år.



- DFDS ønsker at lede overgangen til lavemissionsvejtransport. Vi er glade for at indsætte elektriske lastbiler i Storbritannien, hvilket giver os mulighed for at støtte flere virksomheder, der ønsker at reducere CO2-udledningen i deres forsyningskæder, siger Allan Bell, der er Vice President og leder af DFDS Logistics i Storbritannien og Irland.


Han peger på, at der stadig er udfordringer forude, og at DFDS skal samarbejde på tværs af sektorer for at få succes, for eksempel i forhold til opsætning af ladeinfrastruktur.


- Men DFDS er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at fremme udviklingen, påpeger han.


19,3 millioner elektriske kilometer i første halvår
Siden 2022 har DFDS løbende udvidet sin flåde af elektriske lastbiler og opererer i dag med elektriske lastbiler i Sverige, Danmark, Litauen, Holland, Belgien og Tyskland, da efterspørgslen efter lavemissionstransportløsninger stiger.


I alt har DFDS indsat 115 elektriske lastbiler og har yderligere 110 på vej. I første halvår i år har DFDS' elektriske lastbiler kørt over 19,3 millioner kilometer og dermed bidraget ti en CO2-reduktion i forhold ti dieseldrift på 2.112 ton.


- Vi har allerede omfattende erfaring med elektriske lastbiler på flere europæiske markeder, og vi vil bruge den erfaring i Storbritannien. Interessen fra britiske virksomheder for mere bæredygtige vejtransportløsninger er betydelig, og vi har ambitioner om at udvide vores lavemissionstransporttilbud i fremtiden. Og med elektriske lastbiler, der opererer på tværs af vores omfattende netværk, kan vi hjælpe med at reducere udledningerne for kunder ikke kun i Storbritannien, men også på gods på tværs af Europa, siger Allan Bell.


DFDS er partner i det britisk-baserede Zero Emission Northern (ZEN) Freight-konsortium, som arbejder på at skubbe på skiftet fra dieseldrift til nul-emission på transportområdet. Konsortiet planlægger at etablere et netværk af brinttankstationer og ladestationer til elektriske køretøjer i Storbritannien.


DFDS har mål om, at mindst 25 procent af koncernens lastbilflåde skal være elektrisk inden 2030 og samarbejder med flere energileverandører om at oprette ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler med ladestationer i flere lande - herunder Sverige, Danmark og Holland.


Lidt om DFDS i Storbritannien:
  • DFDS har over 20 afdelinger og opererer i 5 britiske havne
  • DFDS har cirka 3.300 ansatte i Storbritannien inklusiv omkring 400 søfolk
  • DFDS driver 12 færgeruter til/fra Storbritannien med forbindelse til Frankrig, Holland, Sverige og Tyskland






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 8. november 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Færgerederi blev prist for ny el-færge
- Norsk pakkedistributør satser på egne pakkebokse
- Den elektriske busandel kører mod 50 procent i Aarhus
- Dansk transportkoncern tager 10 elektriske lastbiler i brug i Storbritannien
- Fredag 1. november 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Dansk global klimaindsats skal fokusere på at fremme ambitiøs, global kli­ma­re­gu­le­ring i IMO og EU
- Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
- SVM-Regeringens Klimaprogram 2024 er lagt fram
- Demonstranter for nattog holdt et stille pyjamasparty på Hovedbanegården
- Til marts kører el-busdriften yderligere frem på Sjælland
- Uddannelsescenter kører med elektrisk lastbil som skolevogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst