Skattestyrelsen forklarer rykkerbreve med småbeløb i 300.000 breve
Mandag 30. september 2024 kl: 10:28
Af: RedaktionenMange borgere i Danmark vil i efteråret modtage opkrævninger på mindre beløb fra Skattestyrelsen. I mange tilfælde opkræves beløb under både fem og én krone. Brevene er led i en oprydning på motorområdet. Parallelt hermed arbejder Skatteministeriet på at indføre en ny bagatelgrænse på visse opkrævninger. - Vi må ikke bare slå en streg over et udestående, heller ikke selv om omkostningerne forbundet med at udsende opkrævningen ved de helt små beløb er større end det, vi faktisk opkræver, siger konstitueret fagdirektør i Skattestyrelsen Rikke Busk Ginnerup. Det koster omkring 30 øre at sende et brev elektronisk
Skattestyrelsen er i gang med en større oprydning i for sent betalte motorafgifter, og derfor udsender Skattestyrelsen omkring 300.000 opkrævningsbreve de kommende måneder.
Det betyder blandt andet, at en række borgere og virksomheder i den kommende tid modtager opkrævninger på småbeløb, der i mange tilfælde er under både fem kroner og én krone.
- Nogle borgere og virksomheder kan måske undre sig, hvis de får en opkrævning på fem kroner eller mindre. Det har vi stor forståelse for, men vi skal opkræve alle skyldige beløb ned til den sidste øre. Vi må ikke bare slå en streg over et udestående, heller ikke selv om omkostningerne forbundet med at udsende opkrævningen ved de helt små beløb er større end det, vi faktisk opkræver, siger konstitueret fagdirektør i Skattestyrelsen Rikke Busk Ginnerup.
Der er i mange tilfælde tale om rentebeløb, som kan være på fem kroner eller mindre. Derfor forklarer Skattestyrelsen i brevene, hvorfor beløbene bliver opkrævet.
Skattestyrelsen peger på, at man forsøger at samle opkrævningerne, så der ikke udsendes flere breve end nødvendigt, men det er ikke muligt i alle tilfælde. Der vil være borgere, som oplever at få mere end ét brev, fordi de har flere afgifter, som de har betalt for sent og derfor skylder renter for. Udsendelsen sker automatisk, om end det koster omkring 30 øre at sende et brev med en opkrævning med digital post.
For at minimere omfanget af småopkrævninger i fremtiden arbejder Skatteministeriet på ny lovgivning, som - hvis lovændringen vedtages i Folketinget - indfører en bagatelgrænse på 50 kroner på visse opkrævninger, ligesom der på længere sigt arbejdes på en systemløsning, hvor små krav overføres til næste ordinære opkrævning frem for at blive opkrævet særskilt.
- Men bare lige for god ordens skyld. For de opkrævninger, hvor man har betalt for sent, før en eventuel ny lovgivning træder i kraft, skal man stadig betale sit udestående. Det kan altså ikke betale sig at vente med at betale det, man skylder, siger Rikke Busk Ginnerup.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Flextur skal køre hele natten i tre kommuner
- Passagertallet til og fra nordjysk lufthavn lettede med en stigning på 18,1 procent
- Passagertallet i Danmarks største lufthavn kom højere op i marts
- Specialmalet fly markerer 80 års jubilæum
- Asfaltarbejde på motorvej ved Horsens vil påvirke trafikken frem til juli
- Nyt samarbejde skal øge virksomheders mulighed for at få arbejdskraft
- Semler Gruppens køb af MAN Truck & Bus Danmark er godkendt
- Stationen i Hillerød skal bygges om til gennemgående tog
- Magasinet Bus 3 - 2026 er udkommet
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Lufthavn mellem Viborg og Herning får igen en indenrigsforbindelse
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





