Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiorganisation har fået nyt medlem af bestyrelsen

Torsdag 27. maj 2021 kl: 11:47
Af: Redaktionen

Torsdag blev en ny bestyrelsen i Danske Rederier valgt på organisationens årlige generalforsamling. Resultatet blev, at administrerende direktør for Ziton A/S, Thorsten Jalk, erstatter Ultragas ApS' administrerende direktør Martin Fruergaard, der rykker videre som administrerende direktør for Pacific Basin i Hong Kong

- Jeg er glad for tilliden og ser frem til arbejdet i Danske Rederiers bestyrelse med at sikre de bedst mulige vilkår for at drive rederivirksomhed i og ud af Danmark.  Vi er en af verdens allerstørste søfartsnationer og har aktiviteter i stort set alle segmenter - den position skal vi bevare, sagde Thorsten Jalk i forbindelse med valget til bestyrelsen.


Administrerende direktør i rederikoncernen Torm, Jacob Meldgaard, der blev genvalgt til bestyrelsen og som formand for Danske Rederier, takkede Martin Fruergaard for hans indsats i bestyrelsen og ønskede ham god vind med hans nye opgave hos Pacific Basin i Hongkong. 


- Samtidig vil jeg ønske Thorsten Jalk et varmt velkommen i bestyrelsen. Han repræsenterer et af vores vækstsegmenter, og han vil uden tvivl kunne bidrage i bestyrelsesarbejdet blandt andet med hans store viden om offshore-vind, sagde Jacob Meldgaard.


På generalforsamlingen blev yderligere fire medlemmer af bestyrelsen genvalgt.


Der var som nævnt ovenfor genvalg til Jacob Meldgaard som formand. Det samme gjaldt Henriette H. Thygesen, der er administrerende direktør i Maersk Fleet and Strategic Brands hos A.P. Møller - Mærsk. Hun fortsætter som næstformand.


Derudover var der genvalg til bestyrelsen til Torben Carlsen, administrerende direktør i DFDS A/S; Jan Rindbo, administrerende direktør i Dampskibsselskabet Norden og Christian M. Ingerslev, administrerende direktør i Maersk Tankers A/S


Den samlede bestyrelse ser herefter sådan ud:
  • Jacob Meldgaard, administrerende direktør, Torm A/S (formand) (genvalgt)
  • Henriette H. Thygesen, administrerende direktør, Maersk Fleet and Strategic Brands, A.P. Møller - Mærsk (næstformand)
  • Torben Carlsen, administrerende direktør, DFDS A/S (genvalgt)
  • Jan Rindbo, administrerende direktør, Dampskibsselskabet Norden A/S (genvalgt)
  • Christian M. Ingerslev, administrerende direktør, Maersk Tankers A/S (genvalgt)
  • Lars Hjorth Simonsen, Skibsreder, M. H. Simonsen ApS
  • Peter Lytzen, administrerende direktør, Esvagt A/S
  • Thorsten Jalk, administrerende direktør, Ziton A/S (nyt medlem)




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rapport fortæller om kvinder som sømænd
- Rederikoncern melder om afdæmpet udvikling
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- Transportpakke skal støtte mere bæredygtig luft- og søfart
- Kapsejlads for høje skibe begynder i Aarhus og slutter i Aalborg
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst