Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektriske flextrafik-biler biler skal danne grundlag for udbud i 2023

Fredag 26. februar 2021 kl: 11:32
Af: Redaktionen

Snart ruller to nye elbiler ud i Flextrafikken på Fyn, og de er formentlig de første af mange. Forsøget skal afklare, om FynBus i et kommende udbud kan stille krav om, at en del af bilerne skal være klimaneutrale

Hos vognmændene SafeNCare i Odense og VTS i Middelfart er to nye Volkswagen-elbiler ved at blive gjort klar til at køre med passagerer. Fra mandag 1. marts bliver de sat ind i Flextrafikken. De skal ikke køre almindelige taxi-ture, men udelukkende Flextrafik-ture.
 
For FynBus handler forsøget om at få erfaringer med elbiler i Flextrafikken. Især om, hvordan det sikres, at turene kan koordineres med bilernes batterikapacitet og behov for opladning.
 
Erfaringerne vil indgå i vurderingen af, hvor stor en del af de køretøjer, der skal køre Flextrafik fra marts 2023, der skal være nul-emissionsbiler.
 
Målet er at nedbringe CO2-udledningen fra Flextrafikken.
 
- Vi har gang i en stor grøn omstilling af den kollektive trafik på Fyn, og Flextrafikken er selvfølgelig en vigtig del af de mange rejser som fynboerne foretager. Derfor glæder vi os meget til at få flere praktiske erfaringer med elbiler i Flextrafikken, så vi kan sætte mål for udbuddet i 2023, siger Carsten Hyldborg, der er direktør i FynBus.
 
FynBus udbyder Flextrafik i samarbejde med Sydtrafik og Midttrafik, som også indsætter hver 5 elbiler i forsøgsperioden, så der i alt kommer 12 elbiler på vejene.


 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Cyklen og toget er hinandens bedste venner
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet vil stå på til en gang i 2028
- Færgefragten hos rederikoncern steg i marts
- 14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Konstruktion over banegrav er svækket - cykelparkering lukker øjeblikkeligt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst