Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DEBAT:

Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene

Onsdag 23. september 2026 kl: 13:49
Af: Marc Rozendal, administrerende direktør i EIT Urban Mobility

Selvkørende transport er på vej fra testbaner og ud i virkeligheden. Europa har stadig mulighed for at sætte retningen, men det kræver, at vi bliver bedre til at omsætte teknologien til løsninger, der styrker den kollektive transport, gør byerne mere tilgængelige og skaber vækst i Europa. Det skriver Marc Rozendal,, der er administrerende direktør i EIT Urban Mobility i dette debatindlæg

Europa er på vej ind i en ny fase for selvkørende transport. Forsøg med autonome køretøjer finder allerede sted på tværs af kontinentet, og Europa er blandt verdens mest aktive på området.

Det gælder også i Danmark. I 2020 rullede landets første selvkørende minibusser ud på vejene i Aalborg. I 2026 er fem regionale trafikselskaber gået sammen om at bringe selvkørende løsninger tættere på den kollektive transport. Og i København er der planer om førerløse taxier fra 2027.

Den kommercielle udbredelse er stadig begrænset, men selvkørende transport er ikke længere et fjernt fremtidsscenarie, men tæt på realitet. Nu er spørgsmålet, hvordan Europa vælger at tage teknologien i brug, og hvem der høster gevinsterne.

Europa skal sætte en fælles kurs for mobiliteten
Europa skal selvfølgelig konkurrere på at udvikle selvkørende køretøjer. Men vi skal også konkurrere på at skabe verdens førende økosystem for implementering af selvkørende transport. Det skal styrke Europas konkurrencekraft og mobiliteten i vores byer. Det kræver stærke forbindelser mellem Europas byer, kollektive transportsystemer, operatører, bilindustri, startups og forskningsmiljøer. Vi skal opbygge europæiske værdikæder, så innovation, investeringer og økonomisk værdi bliver forankret i Europa.

Vi behøver ikke kopiere de modeller, der vokser frem andre steder i verden. Europa kan skabe sin egen model, der bygger på vores styrker, understøtter byerne og den kollektive transport og samtidig skaber værdi for europæiske virksomheder.

De lande, der kommer til at stå stærkest inden for selvkørende transport, er derfor ikke nødvendigvis dem med den mest avancerede teknologi. Det bliver de lande, der skaber de bedste rammer for, at teknologien kan fungere og vokse.

Teknologien skal gøre vores byer bedre
Europa kan skabe en konkurrencefordel ved at tage udgangspunkt i den værdi, teknologien kan få for samfundet. Selvkørende transport er ikke et mål i sig selv, men et redskab til at skabe bedre byer.

Potentialet er stort. Vejdirektoratet anslår, at fuldt automatiseret trafik kan øge kapaciteten på motorvejene med omkring 30 procent.

Selvkørende transport skal samtidig styrke den kollektive trafik, forbedre mobiliteten for borgere i landområderne og gøre transporten af varer i byerne mere effektiv og bæredygtig. Og så kan den være med til at mindske vores afhængighed af privatbilen.

Men det er afgørende, hvordan vi går til opgaven. Gør vi bare den private biltur mere bekvem, risikerer vi at gøre køerne førerløse i stedet for at komme trængslen til livs.

Derfor skal vi ikke måle succesen på antallet af førerløse køretøjer på vejene. Vi bør i stedet se på, om de gør vores byer mere tilgængelige, bæredygtige og effektive.

Byerne skal bane vej for markedet
Byerne er helt centrale i den udvikling, fordi de skaber markedet. De kan pege på konkrete anvendelsesmuligheder, stille virkelige trafikmiljøer til rådighed og skabe større sikkerhed for virksomheder og investorer.

Hver gang en selvkørende løsning bliver taget i brug, bør den derfor skabe værdi på to fronter: Den skal forbedre mobiliteten og samtidig styrke Europas kompetencer på tværs af værdikæden for selvkørende transport.

Byerne skal derfor se sig selv som meget mere end forsøgsområder for ny teknologi. De er aktive medspillere i udviklingen af det marked, som europæiske virksomheder har brug for, hvis de skal udvikle, validere og skalere nye løsninger.

Europa kan stadig tage føringen
Kapløbet gælder ikke længere om at udvikle det mest intelligente selvkørende køretøj. Det handler i højere grad om, at Europa opbygger den stærkest mulige værdikæde omkring teknologien.

Hver ny løsning bør give europæiske byer, operatører, startups, producenter og teknologivirksomheder mulighed for at lære, udvikle og vokse sammen.

De lande, der skaber økosystemerne, vil høste den økonomiske gevinst ved selvkørende transport. Det vil de, der blot tager teknologien i brug, ikke.

Europa har stadig muligheden for selv at præge udviklingen og skabe en model for selvkørende transport, der gavner vores byer, borgere og økonomi. Den mulighed skal vi gribe nu, både her i Danmark og på tværs af Europa.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
- Politiet har anholdt tre mænd
- Seks togstationer skal være mere trygge og attraktive
- Det første af 34 metrotog har fået plads til flere passagerer
- Lastbil kørte på to broer i Allerød
- El-busser overholder lovregulering af cybersikkerhed
- Midtjysk busselskab er kørt til rekonstruktion
- Billet til 15 kroner skal gælde for alle til alle busser og letbanetog
- Budgetforlig i Aarhus skal give forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter
- Hvad kan få gymnasieelever til at tage cyklen
- En ombygget container står klar til cykler i Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst