Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne

Fredag 19. juni 2026 kl: 13:05
Af: Redaktionen

Danske Rederier hilser de konklusioner om EU’s maritime strategier velkommen, som ministrene i Det Europæiske Råd i EU bakker op om

Danske Rederier er tilfredse med, at EU's ministre i Rådet - ligesom EU-Kommissionen - har valgt investeringer og konkurrence frem for protektionisme. Den danske rederiorganisation peger på, at Ministerrådets konklusioner genbekræfter EU’s engagement i den grønne omstilling af skibsfarten og i en IMO-aftale om global kli­ma­re­gu­le­ring.


I konklusionerne "anerkender med­lem­s­sta­ter­ne det store potentiale i den maritime industri og skibsfarten som strategiske sektorer for Europas autonomi, robusthed, forsvar, økonomiske sikkerhed, velstand, de­k­ar­bo­ni­se­ring og bæredygtige anvendelse af ressourcer".


- Jeg er naturligvis meget tilfreds med, at Rådet endnu en gang slår fast, at skibsfarten er en strategisk vigtig europæisk industri. Jeg er også meget glad for, at Rådets konklusioner - ligesom EU-Kommissionens oprindelige strategier - bakker op om en grøn, kon­kur­ren­ce­o­ri­en­te­ret og ikke-pro­tek­tio­ni­stisk retning for den europæiske maritime klynge. Det er præcis den rigtige vej frem. Og det er noget, der har været afgørende for Danske Rederier i de mange måneder, hvor vi har arbejdet intensivt med disse strategier, siger Anna Vejlby Ib, der er chef for Danske Rederiers EU-repræsentation.


Hos Danske Rederier fremhæver man, at bæredygtighed og de­k­ar­bo­ni­se­ring er vigtige europæiske og globale dagsordener. Derfor er det positivt, at de 27 medlemsstater er enige om betydningen af at nå frem til en aftale om kli­ma­re­gu­le­ring af den globale skibsfart i IMO. Det er også væsentligt, at konklusionerne nævner behovet for at opskalere produktionen af alternative, grønnere brændstoffer.


- Kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge rammevilkår er afgørende for vores erhverv. Vi har brug for global kli­ma­re­gu­le­ring, der sikrer lige kon­kur­ren­ce­vil­kår og samtidig driver de­k­ar­bo­ni­se­rin­gen af skibsfarten. Det er meget vigtigt, at Rådet bekræfter Europas engagement i dette. Det er også meget væsentligt, at Rådet udtrykkeligt støtter ret­nings­linjer­ne for maritim statsstøtte, som er afgørende for det europæiske rederierhvervs kon­kur­ren­ce­ev­ne, siger Anna Vejlby Ib.


EU-Kommissionen ventes inden længe at fremlægge sin revision af EU's kvotehandelssystem, ETS, hvor et af de centrale formål vil være at sikre opskalering af grønne brændstoffer og en kon­kur­ren­ce­dyg­tig grøn omstilling af skibsfarten.


- Med den kommende ETS-revision vil maritime spørgsmål stå højt på EU’s dagsorden i de kommende måneder. For Danske Rederier er det afgørende at sikre, at EU-flagede skibe ikke kommer til at betale dobbelt for de samme udledninger, når en IMO-aftale er på plads. Vi støtter fuldt ud kli­ma­re­gu­le­ring af skibsfarten – men vi bør kun skulle betale én gang for de samme udledninger. Og jeg er glad for at se, at både strategierne og Rådets konklusioner deler dette udgangspunkt, siger Anna Vejlby Ib.


Interesserede kan læse mere her og her: (engelsk):





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Konklusioner om EU's strategi for den maritime industri er blevet godkendt
- Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne
- Brugte bilbatterier kan sikre kritiske funktioner i butikker og aflaste elnettet
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportvirksomhed i det nordlige Sverige har købt 105 batteri-elektriske lastbiler
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Grundlaget for den nye regering har stærke maritime aftryk
- Ny regering vil gøre det gratis for unge at køre med bus og tog
- Transportkoncern er fem år foran sit klimamål
- Lastbiler får batteri under førerhuset og ultrahurtig Megawatt Charging

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst