Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
Onsdag 17. juni 2026 kl: 11:56
Af: RedaktionenHavnen i Nyborg, der er ejet og bliver drevet af havneselskabet ADP A/S, skal udvides med omkring 135.000 kvadratmeter nyt havneareal, yderligere 375 meter kaj og med 11 meters vanddybde
Det er øget aktivitet på Nyborg Havn, der har skabt behov for mere plads. Her forventer ADP A/S øgede mængder af fast bulk - eksempelvis sten, sand, grus og skærver.
- Nyborg Havn ligger direkte ud til den internationale sejlrute i Storebælt og er en attraktiv indgangsport for blandt andet import af råstoffer. Det afspejler sig i den øgede aktivitet inden for fast bulk, hvor vi forventer en fordobling i 2026 sammenlignet med 2025, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S.
- For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel er der behov for en kapacitetsudvidelse, og vi har derfor sat gang i en proces med en miljøkonsekvensrapport, som skal sikre, at en udvidelse sker ansvarligt, siger han videre.
ADP har fremsendt et afgrænsningsnotat til Nyborg Kommune, der er myndighed på land, og Trafikstyrelsen, der varetager myndighedsrollen på vandet. Begge myndigheder skal nu bidrage med input til afgrænsningsnotatet, så den kommende miljøkonsekvensvurdering undersøger de rette ting forud for selve havneudvidelsen.
Når afgrænsningsnotatet er endeligt, sender ADP opgaven i udbud og forventer at have valgt en rådgiver, der kan påbegynde miljøkonsekvensvurderingen ultimo 2026.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
- Rederi-direktør bliver havne-direktør
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Kran i Køge kranede skrot op fra brand på skib
- Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskud
- Dansk-svensk havneselskab omsatte for over en milliard svenske kroner
- Østjysk storhavn leverede et overskud på knap 150 millioner kroner
- Havn i Nordvestvendsyssel afsluttede 2025 med 50 procent større overskud
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Fynsk havn nåede en nettoomsætning på 311 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





