Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
Onsdag 6. maj 2026 kl: 09:15
Af: Redaktionen
Tekst - se nedenfor. (Foto: Bjarke Ørsted/DSB)
Fredag i sidste uge kørte en ny direkte togforbindelse mellem København og Prag via Berlin for første gang. Fra midt i juni vil der være to daglige afgange - og i sommermånederne en ekstra natlig afgang
Fredag 1. maj kunne DSB fløjte afgang for den første direkte forbindelse mellem de tre hovedstæder København, Berlin og Prag fra Københavns Hovedbanegård. Strækningen bliver kørt med tjekkiske ComfortJet-vogne trukket af DSB’s Vectron ellokomotiver til Hamborg, hvor der er lokomotiv-skifte.
Forbindelsen er resultatet af et samarbejde mellem den tjekkiske togoperatør, České dráhy, Deutsche Bahn og DSB, som har en fælles ambition om at gøre det lettere at rejse med tog på tværs af landegrænserne.
- Det er en stor dag, at vi nu kan se resultatet af vores samarbejde, der styrker de europæiske bånd og fremfor alt giver vores rejsende bedre muligheder for at rejse uden togskift. Det giver os mulighed for at imødekomme den stigende interesse, vi oplever, der er for at tage toget, siger kundechef hos DSB, Charlotte Kjærulff.
Det er første gang i over ti år, at det bliver muligt at rejse uden togskift på strækningen mellem de tre landes hovedstæder, hvor rejsetiden bliver syv timer mellem København og Berlin og 11 timer mellem København og Prag.
Forbindelsen er det første af ti europæiske pilotprojekter, der støttes af EU-kommissionen for at forbedre de grænseoverskridende togforbindelser i Europa. Det er et af de projekter, som EU-Kommissionen har valgt for at fremme international jernbanetransport og udvikle attraktive, bæredygtige mobilitetsløsninger i Europa.
Fra midt i juni vil der være to daglige afgange på strækningen, der i sommermånederne bliver suppleret med en ekstra natlig afgang. På rejsen gennem Danmark kan rejsende til udlandet stige på i København H, Ringsted, Odense, Kolding og Padborg.
Lidt om den nye direkte togforbindelse mellem København og Prag:
- To daglige afgange - fra midt i juni
- En ekstra natlig afgang i sommermånederne
- Bistro-vogn
Toget standser i:
- Danmark: København H, Ringsted, Odense, Kolding, Padborg.
- Tyskland: Schleswig, Hamburg-Altona, Hamburg Dammtor, Hamburg Hbf, Berlin Hbf, Berlin Südkreuz, Dresden-Neustadt, Dresden Hbf, Bad Schandau.
- Tjekkiet: Dečín hl.n., Ústí nad Labem hl.n., Praha-Holešovice, Praha hl.n.
- Ankomst i centrum af byerne
Tekst til billedet øverst:
Snoren blev klippet til den første afgang med toget direkte fra København til Berlin og Prag af den tjekkiske ambassadør i Danmark Jirí Ellinger, kundechef i DSB Charlotte Kjærulff samt Jan Hrabàcek, der er repræsentant fra České dráhy. (Foto: Bjarke Ørsted/DSB)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Reservedele var gemt væk - dansk forhandler af togreservedele vil betale én million kroner i bøde
- Drenge kastede sten mod tog
- Lufthavnsstation er åbnet efter udvidelse
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Togoperatør uddanner rekordmange lokomotivførere
- Togene er igen på sporet mellem Aarhus og Hinnerup
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Arbejde på ny jernbane på Fyn vil støje i påsken
- Øresundshavn har fået ny jernbanependel
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


