Nye tiltag skal lette lastbiltrafikken under vejarbejde ved Kolding
Fredag 1. maj 2026 kl: 15:22
Af: RedaktionenDa Vejdirektoratet tidligere på foråret satte gang i arbejdet med at udvide Motorvej E20/E45 vest om Kolding, var forventningen, at køretiden kun i begrænset omfang ville blive forøget. Men situationen i dag er, at køretiden er blevet forlænget betydeligt mere
Siden arbejdet med at udvide motorvejen gik i gang i begyndelsen af marts 2026, har trafikken på strækningen været meget tæt med lange køer og gentagne uheld.
Transportorganisationen ITD har været i dialog med Vejdirektoratet, der oplyser, at der er sat gang i flere tiltag, der skal forbedre trafikafviklingen på strækningen.
Mest konkret er det fra i dag, fredag 1. maj, lovligt for lastbiler at benytte det yderste spor i sydgående retning. Vejdirektoratet arbejder i den forbindelse, i forlængelse af input fra ITD, aktuelt på bedre skiltning, så bilister kan fordele sig bedre og tidligere.
Der arbejdes også på at inddrage mere af midterrabatten i sydgående retning, så der er tre spor på hele vejarbejdsstrækningen. Dét arbejde forventes sat i gang næste uge og vil ifølge Vejdirektoratet foregå om natten.
Derudover er der etableret et ekstra spor ved frakørsel 62 Kolding Ø, hvor sammenfletninger ofte giver kø.
ITD’s formand tager positivt imod de konkrete justeringer, men siger samtidig, at sagen viser, hvor vigtigt det er at tænke den tunge trafik ind fra begyndelsen, når der planlægges så omfattende vejarbejde på centrale transportkorridorer.
- Vi er glade for, at Vejdirektoratet nu justerer på strækningen og kommer med konkrete løsninger, der også har betydning for lastbiltrafikken. Situationen viser, hvor vigtigt det er, at transportbranchen bliver tænkt ind tidligere. Vognmændene og chaufførerne kender hverdagen på vejene, og den viden bør bruges aktivt, når trafikken skal tilrettelægges under store vejarbejder, siger ITD's formand, John Agervig Skovrup.
De trafikale udfordringer har betydet store forsinkelser på transporter, hvilket har skabt udfordringer for med hensyn til køre- og hviletidsreglerne, leveringssikkerhed og planlægningen af næste læs.
Samtidig er problemerne kommet på et tidspunkt, hvor mange vognmænd i er blevet presset af stigende brændstofomkostninger, så selv mindre forsinkelser kan få mærkbare økonomiske konsekvenser.
- Når en lastbil holder stille i kø, forsvinder en stor del af det grundlag, vognmanden lever af. Chaufføren skal stadig have løn, kunderne forventer stadig levering til tiden, og næste læs venter. Derfor rammer langvarig køkørsel ikke kun planlægningen, men hele økonomien bag transporten. Med andre ord er det en nødvendighed, at trafikkaosset ved Kolding bliver stoppet, siger John Agervig Skovrup.
Udvidelsen af Motorvej E20/E45 ved Kolding forventes at stå på frem til en gang i 2028.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 12 procent
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
- Chauffør kørte uden arbejdstilladelse
- Dækproducent er køreklar med nye dæk til næste sæson
- Bestanden er vokset med knap 2,4 procent
- Lastvognssælger er udlært mekaniker
- Stort handelsfirma skifter transportør
- Lastbilchauffør skulle have ventet 13 minutter
- De mest brændstoføkonomiske nogensinde
- - Vi har et solidt samarbejde med Dansk Erhverv
- Vognmænd drøftede fremtiden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


