Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Motorvejsbro ved Padborg bliver indviet sidst i juni

Fredag 1. maj 2026 kl: 12:31
Af: Redaktionen

Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro


Hos Aabenraa Kommune peger man på, at der er et stort behov for den nye bro, som forbinder de to store erhvervsområder i Øst og Vest i Padborg. Broen vil styrke samspillet mellem funktionerne i de to områder, og forbedre rammevilkårene for de nye udstykninger i Padborg Vest. 


- Jeg er enormt glad for, at vi nu er kommet så langt, at vi kan indvie broen, som bliver en stor gevinst for både virksomheder, medarbejdere og borgere i området. Broen skal være med til at sikre, at øst- og vestsiden bliver en helhed, som virksomhederne bedst kan udnytte, når de vil skabe og bruge egne faciliteter og de fælles servicefunktioner. Samtidig vil broen sikre, at fremtidige virksomheder placerer deres virksomhed nord for grænsen, og at vi kan bevare og udbygge positionen som Nordeuropas største Transport og Logistikcenter, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K).


Arbejdet med motorvejsbroen har stået på i et års tid. Både Aabenraa Kommune og erhvervslivet i Aabenraa Kommune har i lang tid arbejdet for, at motorvejsbroen blev en realitet.


- Helt lokalt tror og håber jeg på, at broen bliver til stor gavn og glæde. Medarbejdere kan i højere grad komme til og fra arbejdspladserne i området, og der bliver også mulighed for sammenhængende gåture i området. Jeg glæder mig meget til at se broen bliver benyttet af både medarbejdere og gæster i Padborg, siger Dorte Soll (S), der er formand for Teknik- og Landdistriktsudvalget i Aabenraa Kommune.


Indvielsen indledes med taler og åbning af broen kl. 11.00 og kl. 11.30 går startskuddet til broløbet. Broløbet er arrangeret af lokale borgere og medarbejdere i Padborg-området. Ruten til broløbløbet er på 3,2 kilometer med start og mål på den nye motorvejsbro. Alle kan være med til at løbe, gå eller cykle ruten i eget tempo. Der er ingen tilmelding til løbet, man møder blot op.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 12 procent
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
- Chauffør kørte uden arbejdstilladelse
- Dækproducent er køreklar med nye dæk til næste sæson
- Bestanden er vokset med knap 2,4 procent
- Lastvognssælger er udlært mekaniker
- Stort handelsfirma skifter transportør
- Lastbilchauffør skulle have ventet 13 minutter
- De mest brændstoføkonomiske nogensinde
- - Vi har et solidt samarbejde med Dansk Erhverv
- Vognmænd drøftede fremtiden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst