Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport

Fredag 17. april 2026 kl: 11:00
Af: Jesper Christensen

I 2023 indledte DTU og Sund & Bælt et forsøg, der skulle afprøve udrulning af vejafgifter for personbiler og belyse bilisternes adfærd under forskellige afgiftsmodeller. Formålet var at få robuste bud på, hvilken effekt en vejafgift kan have på trafik, afgiftsprovenu og fordeling. Nu ligger der en færdig afrapportering

Overordnet set peger analyserne på en gennemsnitlig reduktion i trafikken på mellem 12 og 22 procent i bykernezoner (cityzoner) og ca. 7-11 procent i forstadszoner blandt forsøgsdeltagerne på tværs af de forskellige afgiftsmodeller, der er testet i forsøget.


Den større reduktion i trafikken i cityzoner afspejler først og fremmest, at afgiftssatserne var højest i cityzoner. 


I afgiftsmodellerne i forsøget var satsen på kørslen i myldretiden ca. dobbelt så høj som udenfor myldretiden, hvilket betød en reduktion i myldretidstrafikken, der var cirka dobbelt så stor som for trafikken udenfor myldretiden.


Ifølge afrapporterigen peger de estimerede effekter på, at indførslen af afgiftsmodeller, der afgiftsbelægger kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største byer, vil medføre en mærkbar reduktion i trængslen i disse byer. 


Dog vil sådanne afgiftsmodeller kun medføre en begrænset reduktion i den samlede bilkørsel i Danmark, da kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største kun udgør en lille del af den samlede kørsel i Danmark.


Analyserne viser også, at vejafgifterne i city- og forstadszoner også reducerer kørslen i det omkringliggende vejnet.


Lidt om forsøget:
Vejafgiftsforsøget var en følge af en politisk aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020, hvor det blev besluttet at indføre en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler og
samtidig via et forsøg at undersøge muligheder og konsekvenser af vejafgifter for personbiler. 


Målet med forsøget var ikke at anbefale en konkret model, men at skabe mere viden om adfærd, teknik, databehov, brugeroplevelse og fordelingseffekter. Forsøget var dermed ikke en generalprøve på
et færdigt system.


Formålet med forsøget var grundlæggende todelt. Dels skulle det fungere som en praktisk afprøvning af, hvordan en udrulning af vejafgifter kan gennemføres med særligt fokus på de konkrete driftsmæssige udfordringer og barrierer, der kan opstå i implementeringen. Dels skulle forsøget belyse bilisternes adfærd under forskellige afgiftsmodeller for at tilvejebringe robuste estimater af både trafik-, provenu- og fordelingseffekter.


Formålet blev del op i tre undermål:

1. At teste teknologien i praksis
  • En smartphone-baseret løsning blev valgt som primært testværktøj, fordi den repræsenterer den mindst omkostningstunge og mest umiddelbart skalerbare teknologi
  • Fysiske bokse blev parallelt testet som supplement til en smartphone-baseret løsning isidste del af forsøget
  • Eksisterende faste og mobile nummerpladekameraer blev anvendt til kontrol og håndhævelse af forsøgsdeltagernes kørsel


2. At undersøge, hvordan vejafgifter påvirker kørsel og trafik
Gennem faktiske økonomiske incitamenter og fire køreperioder (to kontrolperioder uden afgift
og to testperioder med afgift) blev det muligt at måle effekten af vejafgifter på:
  • Kørsel i city i de fire største byer og i forstæderne omkring city (i Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg)
  • Kørsel i myldretiden
  • Måder, bilisterne ændrer adfærd på

3. At vurdere provenuet fra vejafgifterne, og hvordan den økonomiske fordeling påvirkes
  • Provenu, når city, forstæder og alle veje afgiftsbelægges
  • Fordelingseffekter på tværs af indkomstgrupper og landsdele

Interesserede kan se afrapporteringen "Forsøg med vejafgifter for personbiler" her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Cyklen og toget er hinandens bedste venner
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet vil stå på til en gang i 2028
- Færgefragten hos rederikoncern steg i marts
- 14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Konstruktion over banegrav er svækket - cykelparkering lukker øjeblikkeligt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst