Fredag 17. april 2026 kl: 11:00

Overordnet set peger analyserne på en gennemsnitlig reduktion i trafikken på mellem 12 og 22 procent i bykernezoner (cityzoner) og ca. 7-11 procent i forstadszoner blandt forsøgsdeltagerne på tværs af de forskellige afgiftsmodeller, der er testet i forsøget.

Den større reduktion i trafikken i cityzoner afspejler først og fremmest, at afgiftssatserne var højest i cityzoner. 

I afgiftsmodellerne i forsøget var satsen på kørslen i myldretiden ca. dobbelt så høj som udenfor myldretiden, hvilket betød en reduktion i myldretidstrafikken, der var cirka dobbelt så stor som for trafikken udenfor myldretiden.

Ifølge afrapporterigen peger de estimerede effekter på, at indførslen af afgiftsmodeller, der afgiftsbelægger kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største byer, vil medføre en mærkbar reduktion i trængslen i disse byer. 

Dog vil sådanne afgiftsmodeller kun medføre en begrænset reduktion i den samlede bilkørsel i Danmark, da kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største kun udgør en lille del af den samlede kørsel i Danmark.

Analyserne viser også, at vejafgifterne i city- og forstadszoner også reducerer kørslen i det omkringliggende vejnet.

Vejafgiftsforsøget var en følge af en politisk aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020, hvor det blev besluttet at indføre en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler og

samtidig via et forsøg at undersøge muligheder og konsekvenser af vejafgifter for personbiler. 

Målet med forsøget var ikke at anbefale en konkret model, men at skabe mere viden om adfærd, teknik, databehov, brugeroplevelse og fordelingseffekter. Forsøget var dermed ikke en generalprøve på

et færdigt system.

Formålet med forsøget var grundlæggende todelt. Dels skulle det fungere som en praktisk afprøvning af, hvordan en udrulning af vejafgifter kan gennemføres med særligt fokus på de konkrete driftsmæssige udfordringer og barrierer, der kan opstå i implementeringen. Dels skulle forsøget belyse bilisternes adfærd under forskellige afgiftsmodeller for at tilvejebringe robuste estimater af både trafik-, provenu- og fordelingseffekter.

1. At teste teknologien i praksis

2. At undersøge, hvordan vejafgifter påvirker kørsel og trafik

Gennem faktiske økonomiske incitamenter og fire køreperioder (to kontrolperioder uden afgift

og to testperioder med afgift) blev det muligt at måle effekten af vejafgifter på:

3. At vurdere provenuet fra vejafgifterne, og hvordan den økonomiske fordeling påvirkes

Interesserede kan se afrapporteringen "Forsøg med vejafgifter for personbiler" her: