Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
Fredag 17. april 2026 kl: 11:00
Af: Jesper ChristensenI 2023 indledte DTU og Sund & Bælt et forsøg, der skulle afprøve udrulning af vejafgifter for personbiler og belyse bilisternes adfærd under forskellige afgiftsmodeller. Formålet var at få robuste bud på, hvilken effekt en vejafgift kan have på trafik, afgiftsprovenu og fordeling. Nu ligger der en færdig afrapportering
Overordnet set peger analyserne på en gennemsnitlig reduktion i trafikken på mellem 12 og 22 procent i bykernezoner (cityzoner) og ca. 7-11 procent i forstadszoner blandt forsøgsdeltagerne på tværs af de forskellige afgiftsmodeller, der er testet i forsøget.
Den større reduktion i trafikken i cityzoner afspejler først og fremmest, at afgiftssatserne var højest i cityzoner.
I afgiftsmodellerne i forsøget var satsen på kørslen i myldretiden ca. dobbelt så høj som udenfor myldretiden, hvilket betød en reduktion i myldretidstrafikken, der var cirka dobbelt så stor som for trafikken udenfor myldretiden.
Ifølge afrapporterigen peger de estimerede effekter på, at indførslen af afgiftsmodeller, der afgiftsbelægger kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største byer, vil medføre en mærkbar reduktion i trængslen i disse byer.
Dog vil sådanne afgiftsmodeller kun medføre en begrænset reduktion i den samlede bilkørsel i Danmark, da kørslen i city- og forstadszonerne i de fire største kun udgør en lille del af den samlede kørsel i Danmark.
Analyserne viser også, at vejafgifterne i city- og forstadszoner også reducerer kørslen i det omkringliggende vejnet.
Lidt om forsøget:
Vejafgiftsforsøget var en følge af en politisk aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020, hvor det blev besluttet at indføre en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler og
samtidig via et forsøg at undersøge muligheder og konsekvenser af vejafgifter for personbiler.
Målet med forsøget var ikke at anbefale en konkret model, men at skabe mere viden om adfærd, teknik, databehov, brugeroplevelse og fordelingseffekter. Forsøget var dermed ikke en generalprøve på
et færdigt system.
Formålet med forsøget var grundlæggende todelt. Dels skulle det fungere som en praktisk afprøvning af, hvordan en udrulning af vejafgifter kan gennemføres med særligt fokus på de konkrete driftsmæssige udfordringer og barrierer, der kan opstå i implementeringen. Dels skulle forsøget belyse bilisternes adfærd under forskellige afgiftsmodeller for at tilvejebringe robuste estimater af både trafik-, provenu- og fordelingseffekter.
Formålet blev del op i tre undermål:
1. At teste teknologien i praksis
- En smartphone-baseret løsning blev valgt som primært testværktøj, fordi den repræsenterer den mindst omkostningstunge og mest umiddelbart skalerbare teknologi
- Fysiske bokse blev parallelt testet som supplement til en smartphone-baseret løsning isidste del af forsøget
- Eksisterende faste og mobile nummerpladekameraer blev anvendt til kontrol og håndhævelse af forsøgsdeltagernes kørsel
2. At undersøge, hvordan vejafgifter påvirker kørsel og trafik
Gennem faktiske økonomiske incitamenter og fire køreperioder (to kontrolperioder uden afgift
og to testperioder med afgift) blev det muligt at måle effekten af vejafgifter på:
- Kørsel i city i de fire største byer og i forstæderne omkring city (i Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg)
- Kørsel i myldretiden
- Måder, bilisterne ændrer adfærd på
3. At vurdere provenuet fra vejafgifterne, og hvordan den økonomiske fordeling påvirkes
- Provenu, når city, forstæder og alle veje afgiftsbelægges
- Fordelingseffekter på tværs af indkomstgrupper og landsdele
Interesserede kan se afrapporteringen "Forsøg med vejafgifter for personbiler" her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Antallet af trafikdræbte i EU faldt med tre procent
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Vognmand på Falster valgte 780 heste fra Göteborg
- Transport- og logistikkoncern omsatte for mere - og håndterede mere gods
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Flyttefirma på Djursland fik en kort levetid
- Elektriske lastbiler fra Sverige rækker op til 700 kilometer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




