STATISTIK:
Antallet af trafikdræbte i EU faldt med tre procent
Torsdag 16. april 2026 kl: 13:27
Af: Jesper Christensen
EU-Kommissionen offentliggjorde fornyligt foreløbige tal, der viste, at omkring 19.400 mennesker mistede livet i ulykker på europæiske veje. Det svarer ti et fald på tre procent i forhold til året før. I faktiske tal var der tale om en nedgang i antal døde i trafikulykker på 580
Faldet i antal af mennesker, der mistede livet i ulykker på de europiske veje, kan ses i forhold til, at antallet af køretøjer på EU's veje og kørte kilometer er steget, hvilket umiddelbart er positivt.
EU- Kommissionen peger i forbindelse med de foreløbige tal på, at der stadig er behov for en vedvarende indsats på alle niveauer, da de fleste medlemsstater endnu ikke er på vej til at opfylde EU's mål om at halvere antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede inden 2030.
Store forskelle mellem de europæiske lande
Statistikken over døde som følge af ulykker på vejene viser, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lande er kommet med at få dødstallet bragt ned.
Mellem 2024 og 2025 var der bemærkelsesværdige fald i Estland (-38 procent) og Grækenland (-22 procent). På grundlag af de foreløbige og delvist tilgængelige tal er Belgien, Bulgarien, Danmark, Polen og Rumænien i øjeblikket på vej til at nå målet om en reduktion på 50 procent i antallet af trafikdræbte senest i 2030.
På trods af fremskridt har Rumænien fortsat en af de højeste dødsrater i EU sammen med Bulgarien og Kroatien. Modsat havde Sverige og Danmark, som i de foregående år, de sikreste veje i 2025 med lave dødstal på henholdsvis 20 og 23 dødsfald pr. million indbyggere.
For hvert dødsfald anslås det, at fem personer bliver alvorligt kvæstet. Det betyder, at omkring 100.000 mennesker i hele EU hvert år kommer alvorligt til skade ved trafikulykker.
Risikoen er størst på landeveje
Tilgængelige data fra 2024 viser, at risikoen for dødsulykker fortsat er størst på landeveje, idet 53 procent af dødsfaldene forekommer der, sammenlignet med 38 procent i byområder og 8 procent på motorveje.
I byområder udgør bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og brugere af motordrevne tohjulede køretøjer og personlige mobilitetsanordninger - det kan være e-scootere) 70 procent af det samlede antal døde. Dødsfald i byområder forekommer i overvældende grad, når en ulykke involverer biler og lastbiler.
77 procent af de døde i trafikulykker var mænd, mens 23 procent var kvinder.
I forbindelse med statistikken fremkommer EU-Kommissionen med en stigende bekymring over den uforholdsmæssigt høje andel af unge (18-24 år) og ældre (65 år og derover) i antallet af døde - navnlig blandt personer, der går eller cykler.
Bilister og passagerer tegnede sig for 44 procent af alle dødsfald på vejene, mens brugere af motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler og knallerter) tegnede sig for 21 procent, fodgængere for 18 procent og cyklister for 9 procent. Selv om personlige mobilitetsanordninger kun udgør 1 procent af det samlede antal, steg antallet af dødsfald i forbindelse med sådanne anordninger (hovedsagelig e-scootere) betydeligt mellem 2021 og 2024.
I 2018 fastsatte EU et reduktionsmål på 50 procent for antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede inden 2030. EU har også sat et mål om at opnå nul trafikdræbte inden 2050 ("nulvisionen"). EU-Kommissionen har offentliggjorde en rapport om gennemførelsen af EU's trafiksikkerhedspolitiske ramme, der viser, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe antallet af trafikdræbte, men at det nuværende tempo stadig er utilstrækkeligt.
Selv om de nationale og lokale myndigheder udfører det meste af det daglige arbejde, bidrager EU med sikkerhedsregler for infrastruktur og køretøjer, for køreprøver og tilladelser, koordinerer det grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder og bestræbelserne på at udveksle bedste praksis og finansierer trafiksikkerhedsprojekter.
De seneste initiativer på EU-plan omfatter ajourførte krav til kørekort og bedre grænseoverskridende håndhævelse af færdselsreglerne og et forslag om at forbedre køretøjers tekniske stand.
2025-tallene er foreløbige. EU-Kommissionen vil offentliggøre de endelige tal til efteråret.
Trafikdræbte - foreløbige data for 2025 |
| Andel pr. million indbyggere | Procentvis ændring 2025 i forhold til: |
2025 | 2024 | 2024 | 2019 | Gennemsnit 2017-19 |
EU | 43 | 45 | -3 % | -15 % | -16 % |
| 39 | 40 | -2 % | -29 % | -26 % |
Belgien | Tal mangler |
|
|
|
|
Bulgarien | 71 | 74 | -5 % | -27 % | -29 % |
Tjekkiet | 43 | 45 | -4 % | -23 % | -23 % |
Danmark | 23 | 24 | -6 % | -32 % | -25 % |
Tyskland | 34 | 33 | 2 % | -8 % | -11 % |
Estland | 31 | 50 | -38 % | -17 % | -23 % |
Irland | 34 | 32 | 7 % | 31 % | 28 % |
Grækenland | 50 | 64 | -22 % | -25 % | -27 % |
Spanien | 36 | 37 | 0 % | 1 % | -1 % |
Frankrig | 49 | 48 | 2 % | 1 % | -1 % |
Kroatien | 67 | 62 | 9 % | -12 % | -17 % |
Italien | 49 | 51 | -4 % | -9 % | -12 % |
Cypern | 46 | 42 | 10 % | -13 % | -12 % |
Letland | 63 | 60 | 5 % | -11 % | -15 % |
Litauen | 48 | 43 | 12 % | -25 % | -24 % |
Luxembourg | Tal mangler | 27 | Ikke relevant | Ikke relevant | Ikke relevant |
Ungarn | 48 | 52 | -8 % | -24 % | -26 % |
Malta | 37 | 21 | 75 % | 31 % | 19 % |
Holland | 35 | 32 | 13 % | 9 % | 12 % |
Østrig | 43 | 38 | 13 % | -5 % | -4 % |
Polen | 45 | 52 | -12 % | -43 % | -42 % |
Portugal | 55 | 58 | -5 % | -14 % | -11 % |
Rumænien | 68 | 78 | -12 % | -30 % | -32 % |
Slovenien | 44 | 32 | 37 % | -9 % | -6 % |
Slovakiet | 42 | 48 | -13 % | -16 % | -15 % |
Finland | 33 | 32 | 1 % | -15 % | -22 % |
Sverige | 20 | 20 | -2 % | -6 % | -22 % |
Schweiz | 24 | 28 | -14 % | 14 % | -1 % |
Norge | 20 | 16 | 28 % | 3 % | 3 % |
Island | 21 | 33 | -23 % | 67 % | -25 % |
(Kilde: EU's CARE-database om trafikulykker og nationale kilder; Befolkningsdata er fra Eurostat)
Tallene for 2025 er baseret på foreløbige data for de fleste lande og kan ændres, når de endelige data offentliggøres i efteråret 2026. Flere tal er blevet anslået af Europa-Kommissionen på grundlag af foreløbige data. Skøn for 2025 dækker hele året og alle veje og vedrører dødsfald inden for 30 dage, men for følgende lande er de baseret på deldata: Spanien (data kun tilgængelige på landeveje) samt Nederlandene (første 6 måneder). Bemærk, at antallet af politiregistrerede dødsfald i Nederlandene er underrapporteret med ca. 10-15 procent. Der foreligger i øjeblikket ingen data for 2025 for Luxembourg og Liechtenstein. Befolkningsdata er hentet fra Eurostat.
Data for 2025 sammenlignes med tre tidsperioder: 2024 (det foregående år), 2019 (basisåret for målet om 50 procent færre dødsfald senest i 2030) og gennemsnittet for 2017-19 (for at tage hensyn til udsving i små lande). De procentvise ændringer i tabellen er baseret på det absolutte antal dødsfald snarere end satsen pr. million indbyggere. Flere lande har en betydelig grad af international trafik, som påvirker antallet af dødsfald i landet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 12 procent
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
- Chauffør kørte uden arbejdstilladelse
- Dækproducent er køreklar med nye dæk til næste sæson
- Bestanden er vokset med knap 2,4 procent
- Lastvognssælger er udlært mekaniker
- Stort handelsfirma skifter transportør
- Lastbilchauffør skulle have ventet 13 minutter
- De mest brændstoføkonomiske nogensinde
- - Vi har et solidt samarbejde med Dansk Erhverv
- Vognmænd drøftede fremtiden
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!
|
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |