Nordisk lastbilimportør har fået flere reservedele på hylderne
Torsdag 5. marts 2026 kl: 11:37
Af: RedaktionenSiden Hedin Mobility Group overtog Iveco-aktiviteterne i Norden, har koncernen udbygget sin lagerkapacitet i Nyköping omkring 100 kilometer sydvest for Stockholm, hvilket har givet hurtigere leverancer og kortere leveringstider for værksteder og vognmænd. Samtidig er reservedelssortimentet blevet fordoblet fra cirka 7.000 til 14.600
Det øgede antal reservedelsnumre betyder, at en stor andel af de mest almindelige Iveco-dele kan leveres til nordiske forhandlere inden for 24 timer ved akutte behov.
- Da vi overtog distributionen, var prioriteten hurtigt at sikre adgang til de dele, der efterspørges mest i Norden. Det har haft en direkte effekt på leveringstiderne, siger Soraya Palani, der er Business Manager hos Hedin Parts & Logistics AB.
- Et køretøj, der står stille, er en direkte omkostning, så jo hurtigere vi kan levere den rigtige reservedel, desto hurtigere kan driften fortsætte, siger Soraya Palani.
Tidligere kunne en hastebestilling fra Iveco’s centrallager i Italien tage op til en uge. I dag kan leverancer i mange tilfælde ske inden for et døgn.
- Den forskel giver vores kunder helt andre forudsætninger for at planlægge deres arbejde og få køretøjerne hurtigere tilbage i drift, siger Niels Crooy Kristensen, der er Head of Customer Service hos Hedin Nordic Truck A/S.
Standardiserede processer giver hurtigere leverancer
Det delvist automatiserede lager i Nyköping omfatter 57.000 kvadratmeter, er placeret tæt på E4 og danner bases for en effektiv distribution af reservedele til hele Norden. Anlægget fungerer som knudepunkt for Hedin-gruppens reservedelslogistik og håndterer lagerføring, prissætning og distribution for koncernens mærker, herunder Iveco.
For Iveco er processerne i Norden samtidig blevet standardiseret. Forhandlerne lægger deres bestillinger via digitale portaler, hvor ordreflowet tilpasses efter leveringsbehov. Lageropfyldning sker normalt inden for tre dage, mens akutte kundeordrer leveres inden for 24 timer.
Stilstand er skåret ned med 22 procent
Den øgede tilgængelighed af reservedele har hurtigt haft effekt. Andelen af køretøjer, der står stille på grund af manglende reservedele, er reduceret med 22 procent, hvilket betyder kortere stilstandstid og højere tilgængelighed i hverdagen for vognmænd og værksteder.
- For vores kunder handler det ikke om logistik, men om driftssikkerhed. Når reservedelene findes tæt på markedet, kan vi støtte både værksteder og vognmænd i at holde køretøjerne på vejen, siger Niels Crooy Kristensen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Den elektriske andel er steget
- Antallet af nyregistreringer er stegt med 16 procent
- Den elektriske bestand er vokset
- Bestanden er vokset med 515
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Antallet af trafikdræbte i EU faldt med tre procent
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Vognmand på Falster valgte 780 heste fra Göteborg
- Transport- og logistikkoncern omsatte for mere - og håndterede mere gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





