Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
Onsdag 25. februar 2026 kl: 13:56
Af: RedaktionenNår entreprenører graver i undergrunden, graver de også i fortiden. Det var også tilfældet for et par uger siden under arbejdet med at forny skinnerne til og fra Aarhus. Ved Broen L - et Banedanmark-udtryk for en bro på nordsiden af Aarhus Å i Aabyhøj mellem Ringgaden og Ringvejen - dukkede en meget velbevaret knogle fra en okse op i udgravningen ved broen
Jorden havde ligget urørt siden, de første skinner blev lagt på stedet for 150 år siden. Da entreprenørmaskiner i januar begyndte at grave i jorden i forbindelse med broprojektet i Aabyhøj, dukkede en knogle fra en okse op. Knoglen vakte arkæologernes interesse, hvor arkæologer fra Moesgaard Museum i Aarhus bekræftede fundet. Der blev indsamlet jord til nærmere undersøgelser for at afklare, om der kunne være tale om en knogle fra et urokse-skelet eller en tam-okse. Det viste sig at være fra en tam-okse, som angiveligt kom til Danmark med stenaldernes bønder for 6.000 år siden, hvilket nærliggende stenalderlokaliter i Brabrand Fjord måske underbygger. Der var gnavespor fra en hund på knoglen, som antyder, at den kan komme fra et udsmidslag fra en nærliggende stenalderplads.
- Det er altid spændende, når der i forbindelse med anlægsprojekter graves i såkaldt jomfruelig jord. Urokser og tamokseknogler er et fund, vi som arkæologer er meget optagede af, fordi de fortæller om de mennesker, der enten jagede dem eller opdrættede dem. Knoglen og gnavespor fra en hund, mennesket bedste ven, er tegn på, at der har boet mennesker i netop det område, hvor den er fundet. I så fald kan vi være heldige at finde spor efter de mennesker, der levede i området på samme tid, siger Mads Ravn, som er leder af afdelingen Lokal Kulturarv, på Moesgaard Museum.
Tidligere fund ved Banedanmarks byggeri i 2022
Der er også tidligere gjort fund i forbindelse med jernbanebyggeriet i Aarhus. I 2022 fandt Moesgaard Museum i forbindelse med Banedanmarks opførelse af en vejbro over jernbanen Aarhus–Lindholm en gravplads fra bronzealderen sydøst for Hadsten.
Gravpladsen blev udgravet i februar og marts 2022 og viste sig at være en af de bedst bevarede gravpladser fra yngre bronzealder i Østjylland. Fundet gav et sjældent indblik i bronzealderens dødekultur.
Nu er Moesgaard Museums arkæologer til stede ved byggepladsen som gravevagter ved Broen L, mens jernbanebroen nedbrydes. De holder godt øje med om flere sjældne fund skulle komme til syne for at fortælle os endnu mere om fortidens liv i Aarhus.
Interesserede kan læse mere om Banedanmarks igangværende arbejde i Aarhus her:

Her er knoglen, der blev fundet i forbindelse med det omfattende sporarbejde i Aarhus. (Foto: Banedanmark)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Arbejde på ny jernbane på Fyn vil støje i påsken
- Øresundshavn har fået ny jernbanependel
- Lastbilchauffør er blevet sigtet efter jernbaneulykke
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- ERTMS-udrulningen skrider frem, men der skal gøres mere
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Omgivelserne ved søndrjysk station skal udvikles
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





