DEN FASTE FEMERN-FORBINDELSE:

Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- ERTMS-udrulningen skrider frem, men der skal gøres mere
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Omgivelserne ved søndrjysk station skal udvikles
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
- Jernbanen ved Ringsted bliver udvidet
- Knap otte millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn
- Banedanmark åbner byggeplads i Aarhus for nysgerrige
- To udbud bliver annulleret på grund af forsinket specialfartøj
- Containeromsætningen i Aarhus er steget med 85,2 procent over 10 år
Skriv din kommentar:
Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
Tirsdag 3. marts 2026 kl: 21:12
Af: Redaktionen
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne
Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement.
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig. Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.
I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.
Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.
- IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer, siger Lasse Vester, der vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.
- Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret.
Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision.
Om Femern Bælt-tunnelen og IVY 1&2:
- Femern Bælt-tunnelen er 18 kilomenter lang og består af 79 standardelementer og 10 mindre specialelementer med en kælderetage til tunnelens elektronik
- Før et standardelement kan sejles ud og nedsænkes, bliver hver ende koblet til henholdsvis IVY 1 og 2, som holder elementet flydende
- Når et specialelement skal sejles ud, bliver IVY 1&2 samlet til ét fartøj for at gennemføre nedsænkningen.
- IVY 1&2 er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil, der bruges, når elementet skal nedsænkes i tunnelrenden i op til 40 meters dybde med millimeters præcision
Specialfartøjet IVY 1&2 gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne. (Foto: Sund & Bælt)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- ERTMS-udrulningen skrider frem, men der skal gøres mere
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Omgivelserne ved søndrjysk station skal udvikles
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
- Jernbanen ved Ringsted bliver udvidet
- Knap otte millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn
- Banedanmark åbner byggeplads i Aarhus for nysgerrige
- To udbud bliver annulleret på grund af forsinket specialfartøj
- Containeromsætningen i Aarhus er steget med 85,2 procent over 10 år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





