Lastbilimportør ændrer struktur og får tre salgschefer
Onsdag 14. januar 2026 kl: 11:44
Af: Redaktionen
Kasper Rasmussen (tv), William Madsen og Dennis Knudsen. (Foto: Scania)
Fra årsskiftet har Scania Danmark ændret sin struktur og har nu tre slagschefer. Det betyder en række organisatoriske ændringer i både salgs- og serviceorganisationen, hvor målet er at "komme endnu tættere på kunden og skabe bedre forudsætninger for en samlet kundeoplevelse i topklasse"
Den nye regionsstruktur betyder, at der i Scania Danmark-regi nu er tre regioner - nord, syd og øst. Hver af de tre regioner får en salgschef med ansvar for salg af lastbiler, salg af servicekontrakter og værkstedsaftaler samt finansiering.
I region Øst er Kasper Rasmussen tiltrådt som salgschef pr. 1. januar. Kasper kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Nyscan Trucks A/S. Kasper Rasmussen har tidligere været salgschef i Scania Danmark med ansvar for det samme område, som han har fået ansvaret for - salget på Sjælland og Fyn. Kasper Rasmussen har base hos Scania i Ishøj, hvor han har har et team på godt en halv snes medarbejdere.
I det nordlige Danmark får William Madsen, der tidligere har siddet som salgschef med ansvar for Jylland og en del af Fyn, ansvaret for Region Nord. Han bliver dermed ansvarlig for salget af lastbiler og service- og finansieringsaftaler indenfor det geografiske område, som Scania-afdelingerne i Aarhus, Randers, Hobro, Herning og Holstebro dækker. William Madsen, der er uddannet lastvognsmekaniker, indledte sin karriere som sælger i 2007 hos Scania Biler i Viborg. I 2020 tiltrådte han stillingen som salgschef. I den nye struktur får William Madsen et nyt team af medarbejdere bestående af både lastvognssælgere, en Solution Sales Manager og servicesælgere.
I det sydlige Danmark, som i denne sammenhæng omfatterHorsens, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Padborg og til dels Vojens (da den i dag er ren opbygningsafdeling red.), bliver Dennis Knudsen salgschef og dermed ansvarlig for salget af lastbiler, serviceaftaler og finansieringsaftaler. Dennis Knudsen har indtil 1. januar 2026 været salgskonsulent hos Scania Danmark med kunder i trekantområdet. Dennis Knudsen har de seneste 10 år været ansat hos Scania Danmark.
Som en del af den nye organisationsstruktur refererer salgscheferne til en af tre regionsdirektører, som fra 1. januar 2026 er øverste ansvarlige for salg og service i hver deres respektive region.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bro over E45 ved Horsens skal rives ned
- Vestjysk kommune har skærpet kravene til affaldsindsamler
- Snevejret gjorde det svært for busserne
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Januar kom ud med 95 nye elektriske lastbiler
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
- Bestanden er vokset godt 6,5 procent siden 2020
- Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
- To tyske mærker kørte frem
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





