Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
UNDERSØGELSE BLANDT SPEDITØRER OG TOLDAGENTER:

To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst

Onsdag 10. december 2025 kl: 12:41
Af: Redaktionen

Kunstig intelligens automatisering er nøglefaktorer for vækst i et usikkert globalt logistikmiljø. Det fremgår af en undersøgelse - Global Forwarder/Broker Benchmark Study - som logistikrådgivervirksomheden Descartes har lagt frem. Branchen står samtidig over for stadig mere komplekse regler, hvilket betyder, at andelen, der prioriterer investeringer i prisstyring eller compliance-løsninger, også er stigende


Descartes Systems Group's undersøgelse - Global Forwarder/Broker Benchmark Study - viser, at 67 procent af speditører og toldkonsulenter ser teknologi som en grundlæggende faktor for vækst. Undersøgelsen er baseret på svar fra 434 speditører og toldagenter fra Nordamerika, EMEA, Asien-Stillehavsområdet og Latinamerika og viser en branche, der står over for store geopolitiske udfordringer, men også muligheder med ny teknologi.


- I løbet af de ni år, undersøgelsen er blevet gennemført, har teknologiens rolle for speditører og toldagenter gennemgået store forandringer. Tidligere var fokus på at strømline administrative processer, men nu er digital kundekontakt og intelligent automatisering vigtigere. Selv når den globale usikkerhed er stor, som den er nu, er mange aktører optimistiske med hensyn til teknologiens evne til at omdefinere fremtidens logistik, siger Scott Sangster, der er General Manager for Logistics Services Providers hos Descartes.


Hvilke strategier forventes at hjælpe din organisation med at differentiere sig fra og vokse i forhold til sine konkurrenter?

Hvilke teknologier forventes at give din organisation mest værdi i løbet af de næste to år?

På trods af stigende global ustabilitet (60 procent), toldændringer (42 procent) og prispres fra kunder (61 procent) ser 67 procent af speditører og toldkonsulenter teknologi som en vigtig drivkraft for fremtidig vækst. Over halvdelen (55 procent) siger også, at investering i ny teknologi er deres primære strategi for at opnå konkurrencemæssige fordele.

 
IT-investeringer drevet af AI
55 procent af respondenterne ser kunstig intelligens - AI - som deres vigtigste investeringsfokus de næste to år. Samtidig stiger andelen, der prioriterer prisstyringsløsninger (20 procent) eller compliance-løsninger (30 procent), i takt med at branchen står over for stadig mere komplekse regler.

 
Andre vigtige indsigter:
  • Manuelle processer bremser væksten: 25 procent siger, at manuelle arbejdsgange er deres største hindring, især blandt mindre virksomheder, der også er begrænset af adgangen til kapital (27 procent)
  • AI i fokus for investeringer: 55 procent planlægger at prioritere AI-investeringer i de næste to år
  • Kundefokus ændrer sig: Skræddersyede tjenester (33 procent) har overhalet høje serviceniveauer (31 procent) som den vigtigste konkurrencemæssige fordel. Dette er et tegn på en mere personlig og datadrevet kundeoplevelse
  • Teknologiens betydning varierer alt efter virksomhedens størrelse: 60 procent af de større virksomheder anser teknologi for at være afgørende for vækst, sammenlignet med kun 27 procent af de mindre virksomheder

Om undersøgelsen:
  • I alt deltog 434 speditører og toldagenter fra Nordamerika, EMEA, Asien-Stillehavsområdet og Latinamerika
  • Deltagerne omfattede Descartes-kunder, læsere af branchemedier og medlemmer af syv internationale brancheorganisationer, herunder Association of International Customs and Border Agencies (AICBA), British International Freight Association (BIFA), European Association for Forwarding, Transport, Logistics and Customs Services (CLECAT) og International Federation of Freight Forwarders Association (FIATA)
  • Målet med undersøgelsen har været at skabe et samlet billede af, hvordan logistikudbydere tilpasser sig økonomiske, lovgivningsmæssige og teknologiske ændringer
 
Interesserede kan læse hele rapporten her: 


Om Descartes:
  • Descartes hjælper kunder over hele verden gennem løsninger inden for strategisk ruteoptimering, transportoptimering og toldhåndtering
  • Descartes løsninger anvendes til planlægning, sporing og opfølgning af leverancer, men også til styring og opfølgning af transportaftaler, servicekvalitet og transportfakturaer
  • Descartes løsninger giver adgang til globale handelsdata for hurtigt og nemt at oprette og sende import- og eksportmeddelelser og for at sikre, at de overholder de krav og sanktioner der pålægges af forskellige stater og myndigheder
  • Descartes hovedkvarter ligger i Waterloo i Canada, mens det nordiske hovedkontor ligger i Malmö i Skåne

 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
- Tre dieseltog fra 1980'erne lever videre
- Svensk togopertør begynder at køre mellem Stockholm og Hamburg via København og Kolding
- Femern Bælt-forbindelsen kan skabe øget risiko for trængsel på veje og jernbaner
- Rigsrevisionen undersøger anskaffelse af nye el-tog
- Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre
- Togoperatør har kørt med flere passager og fået større overskud
- Tre leverandører kan give tilbud på batteritog
- Togoperatør vandt lærepladspris
- Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst