Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Togoperatør har kørt med flere passager og fået større overskud

Mandag 17. november 2025 kl: 20:54
Af: Redaktionen

I årets første ni måneder udgjorde DSB'sresultat før skat et overskud på 630 millioner kroner mod 541 millioner kroner i samme periode sidste år. Passagertallet er i samme periode samlet steget med 4 procent i DSB's fjern- og regionaltog

Tal fra DSB's kvartalsrapport:
  • Stigning i passageromsætning på 3 procent
  • 4 procent kundevækst i DSB's fjern- og regionaltog
  • Høj punktlighed fastholdt i S-tog trods sporarbejder, mens punktligheden for DSB's fjern- og regionaltog har været under pres
  • Over 1 millioner unikke brugere af DSB’s app
  • EC-togvogne i passagerdrift
  • Opjustering af forventet resultat for 2025

I årets første ni måneder udgjorde DSB's resultat før skat et overskud på 630 millioner kroner mod 541 millioner kroner i den tilsvarende periode 2024. Resultatet var positivt påvirket af en stigning i passageromsætningen på 122 millioner kroner, hvilket først og fremmest skyldes en vækst i antal rejser i landsdelstrafikken. Udviklingen i resultat før skat varderudover positivt påvirket af særlige forhold - blandt andet en efterregulering på 170 millioner kroner vedrørende moms for 2024.


Flere rejste med fjern- og regionaltog
I DSB's fjern- og regionaltog har der været en kundevækst på fire procent. Væksten er blandt andet blevet skabt gennem målrettet markedsføring og salg af Orange-billetter. I 2025 har antal rejser i landsdelstrafikken sat rekord stort set hver måned.


Sporarbejder påvirker kunder i S-tog
De omfattende sporarbejder på S-togs-strækningen mod Hillerød skulle have været afsluttet i august, men er forlænget til 23. november. Sporarbejderne har betydet færre kunder på strækningen, så det samlede antal rejser i S-tog har ligget lavere end i samme periode sidste år.


Flemming Jensen, der er DSB's administrerende direktør, peger på, at passagerne på Hillerød-strækningen ikke kommer tilbage af sig selv. 


- Vi er opmærksomme på, at det vil kræve en stor og målrettet indsats at få dem i S-toget igen efter sporarbejdet, siger Flemming Jensen.


Stor aktivitet i DSB’s app
De fleste passagerer foretrækker i dag at have deres billetter samlet på telefonen fremfor at bruge et fysisk rejsekort og har taget godt imod både Check ind i DSB’s app og Rejsekort som app.


DSB’s app er blandt andet populær til køb af Orange-billetter. 72 procent af det samlede salg af Orange-billetter i august var således købt via DSB’s app. Det var typisk også via appen, at passagerne købte pladsbilletter.


DSB fremhæver, at 1 millioner unikke brugere bruget DSB’s app i august, hvor de foretog i alt 2,7 millioner transaktioner.


Punktlighed er faldet under sporarbejder
DSB peger i sin kvartalsrapport på, at den samlede kundepunktlighed med S-togene trods sporarbejderne på S-banen til Hillerød fortsat har været høj -  95,3 procent - og over kontraktmålet. I forbindelse med sporfornyelsen har kundepunktligheden på strækningen til Hillerød været lavere end på de øvrige strækninger.


I Fjern- & Regionaltog lå kundepunktligheden for årets første ni måneder på 73,9 procent og dermed under kontraktmålet. DSB peger på, at det især hænger sammen med udfordringer i forbindelse med infrastrukturarbejder i løbet af sommeren.


EC-togvogne i passagerdrift
Når det gælder investeringerne i nye togstammer fremhæver DSB, at de nye EC-togvogne efter et omfattende test- og godkendelsesforløb er blevet godkendt til passagerdrift af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). EC-vognstammerne blev testkørt i oktober, og 3. november kørte de første EC-vognstammer i passagerdrift mellem København og Hamborg.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Togoperatør har kørt med flere passager og fået større overskud
- Færgerute over Øresund sætter tredie elektriske færge i drift
- To drenge skubbede buschauffør
- Tre leverandører kan give tilbud på batteritog
- Vælgere kan vælge bustransport til valgstedet for fem kroner
- Fredag 14. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilchauffør fik amputeret begge ben efter ulykke i jernbaneoverskæring
- Det er slut med at tage el-løbehjul og cykler med i bybusserne i Fredericia
- Lufthavn på Djursland holdt passagertallet
- Busmand har skiftet rute
- Unge i Viborg kan rejse billigere med busserne
- Nordjylland får direkte flyforbindelse til Norditalien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst