Rejsende havde 17 guldbarer med i bagagen
Tirsdag 7. oktober 2025 kl: 12:25
Af: RedaktionenToldere i Københavns Lufthavn blev i starten af september kaldt til sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, hvor en rejsende var blevet opdaget i sikkerhedskontrollen med 17 guldbarrer på i alt 701 gram i bagagen
Sagen blev overdraget til Københavns Politi, som tog den rejsende med på stationen, hvor vedkommende blev afhørt og sigtet for hvidvask.
- Vi laver kontroller i Københavns Lufthavn hver eneste dag, og denne sag er et godt eksempel på, hvordan vi kontrollerer for, at angivelsespligten af likvide midler overholdes. Når man rejser ind eller ud af Danmark med likvide midler, har man pligt til at angive dette, og det er vores opgave at stikke en kæp i hjulet på eventuelle lyssky foretagender, så vi forhindrer hvidvask bedst muligt, siger Jeppe Kjærgaard, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Likvide midler er kontanter, ihændehaverpapirer (eksempelvis rejsechecks og checks) og visse former for guld. Guld dækker i denne sammenhæng over guldmønter med et guldindhold på mindst 90 procent samt guldbarrer eller -klumper med et guldindhold på mindst 99,5 procent.
Når rejsende krydser den danske grænse og medbringer kontanter eller andre likvide midler til en værdi af 10.000 euro eller derover, skal beløbet angives til Toldstyrelsen. Man skal også angive de likvide midler til Toldstyrelsen, selv om man kun er på gennemrejse og befinder sig kort tid i Danmark - for eksempel i bil eller tog, eller hvis man går i land fra et skib og rejser videre til et andet land med det samme. Formålet er at forhindre hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Forsvaret køber lufthavnsanlæg på Djursland
- E-handlen sætter rekord igen
- Fragtdrone kan transportere op til 250 kg
- Norsk flyselskab udvider sit ruteprogram
- Canada og Danmark bliver forbundet med ny direkte flyforbindelse
- Lufthavn på Djursland holdt passagertallet
- Kurervirksomhed er kåret som en af verdens bedste arbejdspladser
- Nordjylland får direkte flyforbindelse til Norditalien
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Passagertallet satte rekord i lufthavn ved Limfjorden
- Luftfragtfirma opgraderer til større fragtfly i Billund
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




