Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre

Onsdag 2. juli 2025 kl: 09:21
Af: Redaktionen

En dansk-svensk arbejdsgruppe har undersøgt mulighederne for at gøre det nemmere at fragte gods på tværs af grænsen mellem Danmark og Sverige. Den danske transportminister og den svenske infrastruktur- og boligminister vil samarbejde om at fjerne forskellige regler, der i dag forhindre en effektiv udnyttelse af lastbilernes kapacitet

- Når der er forskellige regler for længde og størrelse på lastbiler på hver side af Øresund er det unødvendigt besværligt at fragte gods over Øresund, siger transportminister Thomas Danielsen (V) og fortsætter:


- Derfor er vi enige om på tværs af sundet at ensrette reglerne for dobbelttrailervogntog, så der er færre grænsehindringer for transportbranchen. På den måde kan mere gods fragtes længere på en enkelt lastbil, og det er samtidig godt for klimaet.


Transportministeren har et tæt samarbejde med sin svenske kollega om at reducere grænsehindringerne for dobbelttrailervogntog - vogntog med en længde på over 25,25 meter. Ministrene nedsatte sidste år en dansk-svensk arbejdsgruppe, som skulle afdække hindringer og finde mulige løsninger. Resultatet af arbejdsgruppens undersøgelser er blevet sammenfattet i en rapport, hvor arbejdsgruppen blandt andet anbefaler:
  • I Danmark skal den tilladte maksimumlængde for A-double-kombinationen øges til fra 32 meter til 32,5 meter
  • I Danmark skal AB-double-kombinationen tillades med drejbare aksler
  • Regler for skilte på lastbiler skal harmoniseres, og Danmark og Sverige vil gensidigt anerkende skiltene i de to lande
  • Dobbelttrailervejnettet skal udvides i begge lande


Ministrene arbejder videre på hver side af Øresund med at implementere de forskellige forslag fra rapporten.


Interesserede kan læse den omtalte rapport - Danish-Swedish Technical
Analysis on long and heavy road transport - (engelsk) her:





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Køle-serie bliver udvidet med to nye multitemperaturenheder
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- 780 heste har to aksler at trække på
- Fire-akslet tip-trailer har fået lidt ekstra
- Politiet har anholdt bagmænd og bude anholdt i sag om narkosalg
- Supermarkedskæde fik banankasser med kokainpakker
- God messesnak førte til god handel flere år senere
- Vognmand på Amager hentede ny to-akslet trækker på Sjælland
- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst