Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent
Onsdag 25. juni 2025 kl: 12:06
Af: Redaktionen
I sin seneste bæredygtighedsrapport, der blev offentliggjort i juni, beskriver Renault Trucks sin strategi for energieffektivitet og ressourcebesparelse, der er indarbejdet i lastbilproducenten forskellige produktionssteder. Siden 2019 er udledningen af drivhusgasser blevet reduceret med 26 procent. Renault Trucks har som mål om at opnå CO2-neutralitet på sine produktionssteder inden 2040
For at reducere CO2-aftrykket fra sine fabrikker har Renault Trucks sat flere tiltag i gag - eksempelvis modernisering af varmesystemer, isolering af bygninger, udvikling af et varmenetværk, der genvinder spildvarme fra industrielle processer, og reduktion af antallet af motortest. Kombineret med målrettede investeringer har det siden 2019 resulteret i en C02-reduktion på 26 procent.
- I Lyon forbruger X-Tech Arena-bygningen, der huser 1.300 ingeniører, 25 procent mindre energi end den grænse, der er fastsat i de franske bestemmelser
- I Blainville-sur-Orne sparer renoveringen af 1.800 kvadratmeter bygninger 265 MWh naturgas om året
- I Bourg-en-Bresse fører forbedret bygningsisolering til årlige energibesparelser på 100 MWh
Samarbejde skaber energiske løsninger
Renault Trucks samarbejder med tredjepartsinvestorer for at udvikle faciliteter, der producerer vedvarende energi direkte på deres anlæg:
- I Bourg-en-Bresse udstyres 17 hektar parkeringspladser med solcellepaneler med en samlet installeret kapacitet på 22 MW i spidsbelastning, hvilket svarer til det årlige elforbrug for 17.500 mennesker. Faciliteterne vil være færdige i 2026, og 30 procent af den genererede elektricitet vil blive brugt direkte af stedet
- I Lyon vil taget på det fremtidige globale distributionscenter for reservedele blive udstyret med solpaneler, der producerer nok elektricitet til at dække sit eget behov og behovene i nabobygninger
Andre løsninger:
- I Lyon opvarmer geotermiske systemer 5.000 kvadratmeter kontorlokaler, hvilket sparer 360 MWh energi om året
- Et to kilometer langt varmenetværk skal efter planen tages i brug i 2025 på samme sted, hvor 75 procent skal drives af termisk energi, der genvindes fra industrielle processer, mens de resterende 25 procent kommer fra det bymæssige varmenet. Det vil levere varme til 150.000 kvadratmeter bygninger
Halveret vandforbrug:
- Siden 2016 har Renault Trucks reduceret sit vandforbrug pr. produceret lastbil med over 60 procent og nået ned på 5,9 kubikmeter i 2024. På Lyon-anlægget bliver vandforbruget løbende overvåget af akustiske sensorer, der hurtigt registrerer lækager, mens køletårne er blevet erstattet med lukkede kredsløbssystemer, hvilket reducerer vandbehovet. I Blainville-sur-Orne renser en fysisk-kemisk behandlingsstation vand, før det udledes
Eliminering af affald som ikke kan genbruges
- Renault Trucks sigter mod at sætte et fuldstændigt stop for affald der ikke kan genbruges. Anlæggene i Blainville-sur-Orne og Bourg-en-Bresse er sammen med motorproduktionsenheden og reservedelslageret i Lyon i dag certificeret som "affaldsfrie"
På tværs af alle producentens lokationer sorteres, genbruges eller genanvendes affald:
- Metalaffald fra produktionen smeltes om for at skabe nye dele
- Emballage og logistikstøtte genbruges gennem interne retursløjfer
- Affaldsgenvindingsprojekter udvikles for at optimere alle affaldsstrømme
Biodiversitet og beskyttelse af arter
Renault Trucks har forbudt brugen af plantebeskyttelsesmidler på sine produktionssteder og prioriterer eksempelvis miljøvenlig græsslåning og økologisk græsning for at bevare grønne områder. I Vénissieux og Saint-Priest er der etableret bistader, mens Renault Trucks i anlægget i Bourg-en-Bresse er involveret i et bevaringsprogram for Dévorah-floden, der er hjemsted for en beskyttet guldsmedeart. Et partnerskab med Reyssouze-afvandingsområdet er blevet indgået frem til 2028.
Siden 2023 er der blevet plantet mere end 2.400 træer i Lyon for at reducere varmeøer og øge jordens gennemtrængelighed. Der er også oprettet en eksperimentel zone på 3.000 kvadratmeter for at genoprette jordens frugtbarhed gennem jordbearbejdning. Området er først og fremmest designet til at skabe et køligt mikroklima og understøtte biodiversiteten ved at tiltrække fugle, insekter og små pattedyr.
Renault Trucks planlægger fremadrettet for klimaændringernes indvirkning på de forskellige anlæg og udfører klimarisikovurderinger for 2050 og 2100. Vurderingerne skal pege på sårbarheder over for begivenheder som hedebølger, oversvømmelser, stigende grundvandsniveauer, tørke og stærk vind, så de forskellige enheder kan modstå klimapåvirkninger i fremtiden.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent
- Vognmand i Hirtshals bliver en del af svensk genbrugskoncern
- Lastbiler fra Holland med brændselsceller fra japansk koncern skal distribuere bildele i Europa
- Fjern EU-krav om energi- og klimasyn
- El-lastbiler kan fra næste år lade op på centralhavnen Aalborg
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Vejafgiften modarbejder transportens grønne omstilling
- Fredag 20. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte biodiversiteten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |