TRAFIKSELSKAB EFTER EKSEMPLER MED BUSSER MED FEJL:
TV 2 Kosmopol beskrev sidst i april og i begyndelsen af maj, at busoperatøren Umove kørte med busser på Movia's Linie 19 og 23, der havde fejl og mangler. Trafikselskabet Movia peger i den forbindelse på, at trafiksikkerhed kan ikke gradbøjes, og at Movia stiller klare krav i sine kontrakter om, at operatører skal sørge for, at alle busser lever op til gældende lovgivning, og at alle busser skal være velvedligeholdte
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Politiet i Syd- og Sønderjylland har beslaglagt en bus
- Transportministeriet har prioriteret sin indsats under Danmarks EU-formandskab
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Fredag 20. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- I maj var der 86.300 fuldtidsledige
- Ledigheden i maj var uændret i forhold til april
- Tjek din forsikring, inden du begynder at køre ø-taxi
- App har solgt to millioner billetter på Fyn
- Stort flertal i Aarhus Byråd fordeler 100 millioner kroner
- 11 kommunale projektet får støtte til frivilligbusser i landdistrikterne
- Nye busløsninger får støtte på samlet 20 millioner kroner
- Fredag 13. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
Trafiksikkerhed kan ikke gradbøjes
Onsdag 21. maj 2025 kl: 11:15
Af: RedaktionenTV 2 Kosmopol beskrev sidst i april og i begyndelsen af maj, at busoperatøren Umove kørte med busser på Movia's Linie 19 og 23, der havde fejl og mangler. Trafikselskabet Movia peger i den forbindelse på, at trafiksikkerhed kan ikke gradbøjes, og at Movia stiller klare krav i sine kontrakter om, at operatører skal sørge for, at alle busser lever op til gældende lovgivning, og at alle busser skal være velvedligeholdte
Movia har i forbindelse med indslagene i TV 2 Kosmopol bedt Umoves ledelse om at redegøre for forholdene og om at sikre, at der øjeblikkeligt blev rettet op på mulige fejl på busserne.
Umove har overfor Movia redegjort for, at alle konstaterede fejl er rettet, og at virksomheden skærper de interne procedurer for kontrol og opfølgning.
Umove har indført skærpet ugentlig egenkontrol af virksomhedens busser - herunder busserne på Linie 19 og 23, der kører ud fra Umove's depot i Glostrup.
Skærpet indsats ved kontrol og vedligehold
Umove har over for Movia erkendt, at opfølgningen på drift og vedligeholdelse ikke har været god nok, og Umove har oplyst overfor Movia, at selskabet har skærpet sine procedurer for opfølgning og vedligehold med særligt fokus på anlægget i Glostrup, hvor buslinje 19 og 23 kører ud fra. Samtidig har Umove sat gang i en indsats for at forbedre interne processer og arbejdsmiljø.
I en redegørelse om sagen kan man blandt andet læse, at 28 ud af 47 busser hos Umove i Glostrup var behæftet med fejl. På andre Umove-depoter var blev der konstateret betydeligt færre eller ingen fejl ved en kontrol af busserne. I Roskilde fandt man fejl på 1 ud af 24 busser, mens man i Hvidovre fandt fejl på 1 ud af 25 busser. På depoterne i Bagsværd, Slangerup, Kvistgård, Ringsted og Kastrup fandt man 0 fejl på i alt 188 busser.
Umove oplyser derudover, at selskabet skærper sine procedurer for sikkerhedskontrol landsdækkende og indfører ekstern tredjepartskontrol af busserne på Linie 19 og 23.
Movia og Umove fortsætter dialogen i den kommende periode og afholder ugentlige opfølgningsmøder.
- Movia ser med stor alvor på, at der er blevet rejst tvivl om sikkerheden. Alle busser skal naturligvis leve op til gældende lovgivning og Movia's kontraktkrav, siger Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør i Movia.
- Sikkerheden for vores passagerer, for chaufførerne og den øvrige trafik er ikke til diskussion, og det er operatørernes ansvar at leve op til det. Med Umove's tiltag og plan for forbedringer føler vi os betrygget i, at Umove kan efterleve vores standarder. Umove er indstillet på at forbedre virksomhedens processer - og de har bedt Movia om at følge dette arbejde tæt, og det vil vi gøre.
I februar havde Rødovre Kommune problemer med Linie 19 på dagsordenen, da borgere i kommunen genne længere tid havde oplevet uregelmæssigheder på Linie 19. Problemerne var opstået efter, at Linie 19 i efteråret 2024 afløste den tidligere Linje 9A. Rødovres borgmester Britt Jensen (S) ville efterfølgende mødes med Movia for at finde en løsning.
Mere om sagen og tiltag:
- Movia og Umove fortsætter dialogen i den kommende periode og afholder ugentlige opfølgningsmøder med henblik på opfølgning på plan for forbedring, driftsstatus og eksterne kontroller af Umoves busser
- Movia har sammen med Umove orienteret trafikselskabets øvrige operatører om sagen og understreget, at de i deres kontrakter med Movia er forpligtet til at leve op til de krav, Movia og myndighederne stiller
Interesserede kan læse redegørelsen om sagen om fejlbehæftede Umove-busser på Movia's Linie 19 og 23 her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Politiet i Syd- og Sønderjylland har beslaglagt en bus
- Transportministeriet har prioriteret sin indsats under Danmarks EU-formandskab
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Fredag 20. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- I maj var der 86.300 fuldtidsledige
- Ledigheden i maj var uændret i forhold til april
- Tjek din forsikring, inden du begynder at køre ø-taxi
- App har solgt to millioner billetter på Fyn
- Stort flertal i Aarhus Byråd fordeler 100 millioner kroner
- 11 kommunale projektet får støtte til frivilligbusser i landdistrikterne
- Nye busløsninger får støtte på samlet 20 millioner kroner
- Fredag 13. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |