Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
GRØN OMSTILLING AF VEJTRANSPORT:

Vognmandsorganisationer fra Frankrig, Tyskland og Norden opfordrer til bedre rammebetingelser

Onsdag 5. marts 2025 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Tirsdag mødtes direktørerne for det fælles vejtransportkontor i Bruxelles for vognmandsorganisationerne BGL (Tyskland), FNTR (Frankrig) og NLA (Norge, Sverige, Danmark) i Bruxelles med medlemmer af EU-Parlamentet - Christophe Grudler (Renew), Marianne Vind (S&D), Asger Christensen (Renew) og derefter med EU-Kommisionen repræsenteret ved generalsekretæren for DG MOVE, Magda Kopczyńska

Under møderne fremlagde direktørerne fra de tre organisationer - prof. dr. Dirk Engelhardt (BGL), Florence Berthelot (FNTR), Erik Østergaard (NLA) - følgende centrale budskaber for vejgodssektoren:

  • Der er brug for en mere pragmatisk tilgang til den grønne omstilling. Flere vigtige faktorer mangler stadig, før hovedparten vejtransportvirksomheder kan investere i nuludledningskøretøjer. Teknologineutralitet skal stadig spille en rolle på den korte til mellemlange bane, så fornybare brændstoffer som biogas og HVO får en mere fremtrædende rolle. Da ladeinfrastruktur og en tilstrækkelig forsyning af grøn el ikke er på plads, anbefaler vi en tidlig revision af CO2-målsætningen for nye tunge køretøjer for at give markedet tid til at tilpasse sig. I den sammenhæng har vejtransportvirksomheder især brug for øget kapacitet på el-nettet i depoter, industriområder og terminaler. En dedikeret investeringsfond til at accelerere opsætningen af opladningsinfrastruktur og mekanismer til stabile elpriser er uundværlige foranstaltninger, der kan hjælpe med at gøre den grønne omstilling til virkelighed
  • En konkurrencedygtig europæisk vejtransportbranche er tæt knyttet til en effektiv håndhævelse af reglerne i EU's mobilitetspakke. Vi opfordrer EU-Kommissionen til at udføre en effektvurdering og tæt at overvåge effekten af at annullere reglen om, at lastbilen skal vende tilbage hver ottende uge for at se, om problemet med postkassevirksomheder opstår igen. Hvis det er tilfældet, bør reglen genindføres. Desuden bør arbejdsforholdene for chauffører overvåges tæt, og EU's medlemsstater bør give de nødvendige ressourcer til håndhævelse og mere målrettede kontroller af reglerne i Mobilitetspakken.
  • For at kunne takle den dramatiske udvikling i mangel på chauffører kræves et attraktivt erhverv, herunder lettere adgang for chauffører, mens man respekterer den europæiske lovgivning for alle. Den igangværende revision af EU's kørekortsdirektiv er vigtig for at give lettere adgang til markedet for unge chauffører. Desuden er der brug for en revision af Chaufførkvalifikationsdirektivet for at opdatere reglerne og gøre dem mere relevante for at uddanne chauffører i de færdigheder, der er nødvendige for vejtransportbranchen. At give pensionerede chauffører mulighed for at arbejde deltid og samtidig reducere bureaukratiet for virksomheder er vigtigt i denne sammenhæng. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst